Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Eller også får vi K>M (altså at kvin<strong>de</strong>r er mere engelskpositive end mænd) – ne<strong>to</strong>p som et<br />
udtryk for mænds usikkerhed over for engelskindfly<strong>de</strong>lsen.<br />
Påstan<strong>de</strong>n er altså at kønnenes ’modsatte’ reaktion på engelskindfly<strong>de</strong>lsen når pro-<br />
blemstillingen rejses hhv. abstrakt og konkret, skyl<strong>de</strong>s forskel i usikkerhed over for globalise-<br />
ringen og <strong>de</strong>ns konsekvenser. Mæn<strong>de</strong>ne er mere usikre end kvin<strong>de</strong>rne. Denne større usikker-<br />
hed kommer til udtryk bå<strong>de</strong> som større engelsknegativitet og som større engelskpositivitet.<br />
Det første er tilfæl<strong>de</strong> når sprogholdningskonstruktionen ikke aktualiserer konstruktion af<br />
kønsi<strong>de</strong>ntitet, og mæn<strong>de</strong>ne <strong>de</strong>rfor ikke føler noget behov for at ’accentuere’ til egen for<strong>de</strong>l.<br />
Det an<strong>de</strong>t er tilfæl<strong>de</strong> når spørgsmålet og svarmulighe<strong>de</strong>rne er til ste<strong>de</strong> og tilgængeligt som<br />
sprogligt reper<strong>to</strong>ire i <strong>de</strong>n offentlige diskurs, og mæn<strong>de</strong>ne <strong>de</strong>rfor føler et behov for at markere<br />
at <strong>de</strong> har fod på tingene.<br />
4.1 Hvad kan vi sige om <strong>de</strong>n ’omvendte’ kønsforskel ved at inddrage andre E1-svar?<br />
Lad os nu gå vi<strong>de</strong>re og se på hvordan <strong>de</strong> <strong>to</strong> køn besvare<strong>de</strong> <strong>de</strong> øvrige E1-spørgsmål <strong>de</strong>r dreje<strong>de</strong><br />
sig om engelsk – og se efter andre svarmønstre <strong>de</strong>r kan siges at støtte <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>l vi her har<br />
anvendt til at forklare <strong>de</strong>n ’omvendte’ kønsforskel mht. ordpurisme.<br />
Der blev stillet <strong>to</strong> spørgsmål om holdning til sprogligt ’domænetab’. Det ene re-<br />
jste problemstillingen ’abstrakt’ og udbad sig en stillingtagen til <strong>de</strong>t ultimative domænetab (6.<br />
Hvor enige eller uenig er du i påstan<strong>de</strong>n ’<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> været bedst hvis alle i ver<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> en-<br />
gelsk som mo<strong>de</strong>rsmål’?), mens <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t gjor<strong>de</strong> problemstillingen mere ’konkret’ (8. I en <strong>de</strong>l<br />
danske virksomhe<strong>de</strong>r er engelsk blevet arbejdssprog: Hvad er din holdning til <strong>de</strong>t? Er du po-<br />
sitiv eller negativ?). Desu<strong>de</strong>n blev <strong>de</strong>r stillet <strong>to</strong> spørgsmål om informanternes brug af engelsk.<br />
Det ene dreje<strong>de</strong> sig om brugshyppighed (2. Hvor tit har du talt, læst eller skrevet engelsk i<br />
løbet af <strong>de</strong>n sidste uge?), <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t om brugssammenhænge (3. I hvilke sammenhænge har du<br />
læst, skrevet eller talt engelsk i løbet af <strong>de</strong>n sidste uge?) – <strong>de</strong>t sidste med fem specificere<strong>de</strong><br />
svarmulighe<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>lt på skrivning og læsning i hhv. arbejds-/studiesammenhænge og fri-<br />
tidssammenhænge, foru<strong>de</strong>n læsning af bøger og artikler. I tabel 3 er resultaterne fremstillet<br />
efter samme principper som i tabel 1.<br />
120