Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Tekst 7
Danske holdninger til Sprogpolitik
Denne artikel er et kapitel fra bogen Det er meget godt som det er… er det ikke? (Thøgersen
under udgivelse, se bilags-cd). Bogen udgør afrapporteringen af den danske del af den fælles-
nordiske interviewundersøgelse som hele afhandlingen tager sit udgangspunkt i. Den er så at
sige det praktiske resultat af undersøgelsen, mens hovedparten af denne afhandlings dele kan
siges at udgøre de teoretiske og metodiske overvejelser som undersøgelsen gav anledning til.
Af pladshensyn – bogen er på ca. 280 sider – indleveres bogen ikke til bedømmelse i sin hel-
hed.
Bogen falder i tre dele. Første del opridser forskningen inden for holdninger til engelsk i
Danmark i nyere tid, nogenlunde som afsnittet holdninger til engelsk, Tekst 1’s afsnit 3. An-
den del præsenterer nogle grundlæggende teoretiske og metodiske overvejelser angående in-
formantudvalg, herunder en udredning af begrebet livsstil (Bourdieu 1979, Dahl 1996) nogen-
lunde som Tekst 1’s afsnit 2.1. Derudover diskuteres de emner der optræder i spørgeskemaet
(se afhandlingens appendiks 2), udvælgelse af informanter, interviewenes gennemførsel osv.
Tredje og langt den overvejende del af bogen er analyse og diskussion af informanternes svar
på spørgeskemaets spørgsmål. I denne del redegøres der dels kvantitativt for sociale (livsstils-
)forskelle i svarmønster på hvert enkelt af spørgeskemaets ca. 120 spørgsmål. Dels redegøres
der kvalitativt for (mis)forståelser af spørgsmålene og for typiske argumenter for og imod
spørgsmålenes påstande – hvilket i praksis ofte er det samme. Analysedelen falder i 7 kapitler
der hver behandler ét af de emner som spørgeskemaet tager op. Disse 7 er: sprog i uddannel-
sessystemet, internationale sprog, domæner og domænetab, emneområder, korpuspåvirknin-
ger, sprogpolitik samt meningsmålingsspørgsmålene, dvs. de spørgsmål som også er brugt i
repræsentative telefonmeningsmålinger i hvert af de nordiske sprog samfund (se Tekst 2). In-
terviewene fungerer i det afsnit som en kvalitativ kommentar til de analyser som fremkommer
på baggrund af meningsmålingens rent kvantitative resultater (se Kristiansen & Vikør 2006),
og der er derfor også et kapitel der sammenligner resultater i meningsmålingen med resultater
i interviewene.
Kapitlet der følger her, er afhandlingens sidste analysekapitel, kapitel 10 om sprogpolitik.
Kapitlet indeholder for hvert spørgsmål først en kvantitativ analyse og dernæst en kvalitativ
166