Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

De enkelte argumenter er som sagt også værd at bemærke, for man kan i dem se hvordan
begrebet purisme i sig selv associeres med noget negativt samtidigt med at dets modsætning
associeres med noget negativt. På den ene side forbindes purisme med unaturlig isolation og
endda med udrensningstendenser der giver mindelser om ”stalintiden”. På den anden side op-
stilles purismens alternativ, laden-stå-til, som noget negativt. Vi får derfor, og det er gennem-
gående i de fleste svar, et ønske om en middelvej, et ”både/og” og lignende:
Jeg synes jo ikke at det er en negativ ting at der kommer ting udefra, så derfor behøves
man jo heller ikke at holde sproget rent altså. […] På den anden side så skal vi jo heller
ikke blive alt for internationale - og smarte i vores sprog. Altså den må gerne ligge sådan
-- en balance - midt imellem [38;53.11].
Vi finder en middelscore for mange informanter, og for gruppen som helhed, ikke fordi de er
uinteresserede i spørgsmålet, ikke forstår det eller stiller sig neutrale over for det, men fordi
begrebet purisme retorisk kan konstrueres på forskellige måder, med forskellige konnotatio-
ner og med forskellige bedømmelser. Nedenfor gennemgås nogle af de hyppigste negative
argumenter over for purisme, og nogle af de positive (eller rettere: de negative over for pu-
rismens alternativ).
10.2.b.1 Argumenter imod purisme
Det hyppigste argument har vi allerede set, nemlig at man ikke skal ”isolere” sig, ”eksklude-
re” sig fra resten af verden eller ”sætte barrierer op”. Sproglig purisme opfattes her som et ud-
tryk for eller symptom på en sådan isolation:
Jeg ville nok være meget negativ - hvis man prøvede at holde alt andet ude. […] Det ville
være meget negativt - hvis man prøvede at stable en barriere op og man bevidst skulle
oversætte alting - det ville gøre man fik en lang distance til nogle… [afbrudt] [22;50.14].
Forbindelse mellem sproglig purisme og isolation (og parallellen til stalintidens Sovjet) ses
også afspejlet i dette citat:
For mig at se der bliver sproglig purisme meget hurtigt lig med kulturel purisme - så derfor
så er jeg en anelse negativ over for det [10;104.17].
Forbindelsen underbygges yderligere når ikke alle informanter skelner skarpt mellem impor-
tord og brug af fremmedsprog 45 . Det får som konsekvens at purisme bliver set som en hæm-
45 En tendens der er behandlet tidligere og som også tages op i afhandlingen i øvrigt, er at informanter ikke altid
skelner mellem brug af importord, tab af domæner, brug af femmedsprog og evt. ”dårligt sprog”, slang, banden
osv.
180