17.07.2013 Views

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Jeg tror meget af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>r sprogpåvirkning <strong>de</strong>n kommer via <strong>de</strong> unge mennesker, og <strong>de</strong>t er<br />

<strong>de</strong>r [i radio og tv] <strong>de</strong> hører og ser og følger med i <strong>hvad</strong> <strong>de</strong>r nu sker i <strong>de</strong>res ver<strong>de</strong>n. Og<br />

<strong>de</strong>rfor tror jeg <strong>de</strong>n har så s<strong>to</strong>r betydning [9;36.49].<br />

Det skulle være ty<strong>de</strong>ligt at <strong>de</strong>r er svært klart at skille ud om <strong>de</strong>t <strong>de</strong>r er tale om er ”påvirkning<br />

af vores sprog i almin<strong>de</strong>lighed”, om <strong>de</strong>t er ”påvirkning med engelsk” eller om <strong>de</strong>t er ”sprog-<br />

ligt sjusk”.<br />

Udover <strong>de</strong>nne generelle opfattelse af at (engelsk)påvirkningen kommer fra ungdomspro-<br />

grammer, genfin<strong>de</strong>s også argumentet om ”guldkorn”, sagt af politikere eller andre medieper-<br />

soner. Og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> radio og tv:<br />

De kommer jo med nogle guldkorn ind imellem som man er nødt til at bruge lidt, ikke<br />

[34;61.35].<br />

Der skal jo ikke mange vittighe<strong>de</strong>r i dansk radio eller i tv før så går alle folk jo og synger<br />

<strong>de</strong>t [24;50.25].<br />

10.1.b.6 Andre<br />

Bortset fra <strong>de</strong> opstille<strong>de</strong> kil<strong>de</strong>r nævner informanterne at ”vores sprog” (hvordan <strong>de</strong>t end for-<br />

stås) påvirkes af ting som internet og e-mail:<br />

Fordi at folk bruger efterhån<strong>de</strong>n så meget - altså kommunikerer så meget via internettet,<br />

så <strong>de</strong>r er mange af <strong>de</strong> <strong>de</strong>r sådan superkorte må<strong>de</strong>r at skrive ting på, sådan i smileytraditionen<br />

<strong>de</strong>r med at skrive bare måske et bogstav i ste<strong>de</strong>t for et ord eller…”see you”<br />

med ”c u” og så vi<strong>de</strong>re, ikke. […] Måske indfører [<strong>de</strong>] <strong>de</strong>t også mundtligt, jeg ved <strong>de</strong>t ikke<br />

rigtigt […], men <strong>de</strong>t kunne man da godt forestille sig [1;46.48].<br />

Også dronningens nytårstale nævnes som et sted hvor sproglig fornyelse fin<strong>de</strong>r sted – vist på<br />

linje med <strong>de</strong> andre ”guldkorn” nævnt ovenfor.<br />

10.2 PURISME<br />

Det er en udbredt, næsten uudtalt, opfattelse at Danmark har Nor<strong>de</strong>ns mest anti-puristiske<br />

sprogpolitik og befolkning (se Lund 1986 for en eksplicitering). Her kan vi un<strong>de</strong>rsøge om en<br />

sådan forestilling også kan genfin<strong>de</strong>s når man spørger folk direkte. Samtidig kan vi un<strong>de</strong>rsøge<br />

om purismen står stærkere blandt nogle befolkningsgrupper end blandt andre (Thøgersen<br />

2004 er en un<strong>de</strong>rsøgelse af <strong>de</strong>t samme spørgsmål på baggrund af meningsmålingsdataene).<br />

177

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!