Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

diskuteret og udlagt af informant og interviewer. Den anden fordi svar på ”samme” spørgsmål
bliver analyseret kvalitativt.
Debatten har dels en metodeudviklende side, ønsket om at udvikle den mest effektive
metode til udforskning af fx holdninger, dels en etisk side hvor man fremhæver at informanter
i en undersøgelse skal fremstilles som tænkende væsener, ikke som svarautomater (se også
fodnote 2 ovenfor). Denne diskussion kan genfindes i refleksivitetsdebatten (fx Clifford &
Marcus 1986) som blev diskuteret ovenfor.
Den ”ikke-standardiserede” side af debatten har fået ny næring af detaljeundersøgelser af den
interaktion som faktisk foregår i et interview. Med Schaeffers ord kan interviewet betragtes
som ”en samtale med et formål” eller blot og bart som ”en samtale” (Schaeffer 2002), og det
er ved at introducere det sidste perspektiv og betragte interviewet som en samtale at man får
øje på hvordan interaktionelle problemer og sociale normer gennemsyrer interviewet, og på-
virker resultatet (Suchman & Jordan 1990, Street 1986, Button 1987, Schaeffer & Maynard
1996, Maynard m.fl. 2002). Houtkoop-Steenstra (1995, 2000) og Stax (2000, 2005) har un-
dersøgt indflydelse af interaktionelle normer i spørgeskemabaserede telefoninterviews – en
genre man kunne forledes til at tro tilsidesatte alle sociale regler. Briggs (1984, 1986) har un-
dersøgt etnografiske interviews og vist hvordan interaktionstypen spørgsmål-fra-eleven, svar-
fra-læreren som er fundamental i etnografisk deltagerobservation, ikke er universel, men kul-
turspecifik. Det er ikke alle kulturer der tillader den uindviede at tage initiativ til opdragelsen,
med store problemer til følge for etnografien.
Briggs’ løsning er at forlade sig mere på observation og mindre på udspørgen, Hout-
koop-Steenstra og Stax’ er at give køb på formel standardisering, fx ved at tilpasse spørgsmå-
let til etableret viden om respondenten. (Hvis han som svar på et andet spørgsmål har fortalt at
han er skilt, er det kun forvirrende senere at spørge om han er gift). Også inden for et mere
“standardiseret”, dvs. ikke-interaktionelt, paradigme har denne individuelle tilpasning af
spørgsmål fået en vis støtte. Schober & Conrad (1997, Schober & Conrad 2000) har vist at
man kan mindske måleusikkerheden ved at forklare evt. tvivlsspørgsmål for respondenterne,
og altså at afvigelse fra standardiseringen kan øge sammenligneligheden.
23