Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

3 Sprogpolitik: Engelsk i Danmark
Diskussionen af engelsk i Danmark kan siges at følge to spor der teoretisk kan holdes adskilt,
men sjældent bliver det i den stående debat. De to kan kaldes purismeperspektivet og verdens-
sprogsperspektivet.
3.1 Purisme
Purismeperspektivet er det mest håndgribelige, og det der oftest drages frem i den offentlige
debat. Debattens to poler er på den ene side kritikken af at dansk bliver mere og mere infiltre-
ret af overflødige engelske lån – noget der ofte indgår som en del af fortællingen om sprogets
og kulturens generelle forfald; på den anden side det naturlige i sproglig udvikling, herunder
låneord, og den enkelte sprogbrugers ret til at udtrykke sig med alle forhåndenværende midler.
Diskussionen af (for meget) engelskindflydelse på dansk og de øvrige nordiske sprog har væ-
ret levende siden 2. verdenskrigs afslutning. Indtil da, og specielt selvfølgelig under og umid-
delbart efter 2. verdenskrig, opfattedes tysks indflydelse som mere påtrængende, og den op-
blomstring af skandinavisme som førte til oprettelsen af sprogstyrkende institutioner som fx
Dansk Sprognævn, skal nok snarere ses som en anti-tysk end som en anti-engelsk reaktion
(Galberg Jacobsen 2005, Andersen m.fl. 2004). Sørensen (1973) kan ses som en eksemplifice-
ring af debatten om anti-engelsk purisme.
Den engelske og amerikanske sproglige og kulturelle påvirkning af modersmålet er tydelig
for enhver nutidsdansker. Man kan ikke læse aviser eller tidsskrifter, se tv eller høre
radio uden at blive slået af den kraftige angelsaksiske islæt inden for talrige samfundsområder:
politik, sociale forhold, forretningslivet, teknik og sport, for at nævne nogle af de
vigtigste. Denne indflydelse […] har været overordentlig markant i perioden siden 2. verdenskrig.
(Sørensen 1973: 15).
Debatten er altså på ingen måde ny. Alligevel kan man se en ny intensivering af den sprogpo-
litiske debat siden midten af 90’erne, en intensivering der førte til udgivelsen af en Kulturmi-
nisteriel betænkning med forslag til en fremtidig sprogpolitk (Lund m.fl. 2003).
Som udtryk for den anti-engelske position i debatten finder man især en mængde bekymrede
kronikker, fx Herslund (1994) ”Det amerikanske mareridt”, Davidsen-Nielsen & Herslund
(1997, genoptrykt i Davidsen-Nielsen et al. 1999) ”Dansk han med sin tjener talte” og Hers-
lund & Davidsen-Nielsen (1997) ”Engelsk indflydelse på dansk – er der brug for sprogrøgt”.
Som det fremgår af titlerne, ser alle tre artikler med negative øjne på engelskindflydelsen; den
24