Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

gelsk som et neutralt verdenssprog (Pennycook 1994). Man kan ikke skrive denne afhandling
uden at inddrag nationalisme og ”verdensengelsk”, og disse perspektiver er derfor også impli-
cit til stede i flere artikler ligesom jeg vil komme ind på dem sidst i dette kapitel.
Begrebet diskurs bruges på adskillige forskellige måder i lingvistisk og sociologisk teori (se
fx Jørgensen & Phillips 1999). I diskursteorien bruges diskurs om indholdet af tekster. Denne
opfattelse er den der findes i Tekst 2 og Tekst 8. En anden opfattelse af diskurs fokuserer på
formen eller måske snarere på retorikken i et udsagn. Diskursen opfattes i denne fokus som de
retoriske strategier, de repertoirer som man bruger i argumenterne for sin sag.
De klassiske undersøgelser af diskurser som retoriske repertoirer stammer fra videnssocio-
logien. Her viser Mulkay & Gilbert (1981 [1991], 1984 [1991], 1986 [1991]) at naturviden-
skabsfolk bruger helt forskellige diskurser når de forklarer deres resultater i videnskabelig
sammenhæng (i artikler) end når de gør det i interview med en sociolog. I videnskabelig
sammenhæng er resultaterne fremkommet ved metodiske, nøje kontrollerede forsøg og strin-
gente forsøg på hypoteseforkastninger. I interviewet er resultaterne fremkommet som gæt,
øjeblikke af (guddommelig) inspiration eller som heldige tilfældigheder. Videnskabsfolkene
opererer altså med forskellige, kontekstafhængige diskurser.
Det er denne opfattelse af diskurs der bliver overtaget i den såkaldte diskurspsykologi
(Potter & Wetherell 1987, Wetherell & Potter 1992, Edwards & Potter 1992, Potter 1996a, b,
1998). Hos Potter og Wetherell (1987, 1992) bruges Mulkay og Gilberts diskursbegreb i en
holdningsundersøgelse af racisme. Potter & Wetherell viser at informanters variable hold-
ningsudtryk ikke er udtryk for ambivalens i mentale præferencer, men snarere skal ses som
forskellige diskurser eller forskellige interpretative repertoirer – altså forskellige måder at
danne mening af problemstillingen. Denne opfattelse af diskurser og denne tilgang til hold-
ningsforskning er den man finder i Tekst 2, Tekst 8 og til dels Tekst 9. Potter, Wetherell og
Edwards’ diskurspsykologi har en del til fælles med Billigs retoriske tilgang til psykologi
(1987, 1991) som bliver inddraget i Tekst 7. Den største forskel er formentlig at diskurspsy-
kologien interesserer sig for nærstudier af sproglig interaktion (inspireret af Sacks’ konversa-
tionsanalyse se nedenfor) mens Billigs retoriske psykologi er en mere abstrakt teori om hvor-
dan mennesker tænker i argumenter.
2.2 Livsstil som kultur - etnografisk teori
Som sagt kan livsstil dels betragtes som strukturer, dynamiske modsætninger i et samfund
som det danske, dels som kulturer der danner forskellige verdensbilleder og forståelsesram-
17