Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det
pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke=
Int: =mm
(0.6)
Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.)
Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke
og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt
at forstå >at h- eller ikke forstå at høre<
Int: mm
(1.2)
Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1)
det er jo heller ikke det jeg mener
Int: nej
Inf: så hvad mener jeg egentlig
Int: æhh hæh hæh (.) .hh
Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº
(1.4)
Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen
s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra<
(0.8)
Int: også selv om de kommer fra Nørrebro
Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4)
øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der
dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.
Int: ºjaº
(1.3)
Inf: jo
(0.6)
Int: du er selv fra København ikke
Inf: jo jeg er fra København
Informantens retoriske opgave lægges klar allerede i linje 1. Det præsupponeres at han fore-
trækker dagligsprog (det har han jo selv sagt), og opgaven er nu at give rationalet for denne
holdning. Man kunne fristes til at tro at informanten allerede havde gjort sig dette rationale
klart, om end ikke verbaliseret det. Man kunne jo tro at han vidste hvorfor han svarede posi-
tivt, inden han svarede positivt. Det er imidlertid ikke helt den forestilling man danner ud fra
informantens lange diskussion med sig selv.
Spørgsmålet er formuleret kontekstløst og som en abstraktion. Der er givet en generel situati-
on og der spørges efter en generel holdning. Der tales ikke om et særligt radio- eller fjern-
synsprogram, en særlig person eller en særlig sproglig variant. Det forudsættes at mennesker
har en allerede foreliggende prædisposition for at svare på bestemte måder når de præsenteres
for bestemte, lignende impulser. Som samfundsborgere er vi nok bevidste om at visse hold-
ninger tilskrives visse sociale værdier og associationer, at fx en positiv indstilling til sproglig
variation korrelerer med en generel kulturel liberalisme, og at positiv indstilling til rigs-
sprogsnormen korrelerer med generel kulturkonservatisme. Men spørgsmålet er netop formu-
leret (værdi)neutralt og kontekstfrit for at omgå disse sociale værdier. Med andre ord, som
229