Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

sammenlignet studiet af lægfolks opfattelser om sprog med alle andre specialiserede etnogra-
fiske studier. Lægfolks opfattelser af sprog forholder sig til lingvistens ligesom lægmandens
opfattelse af medicin og sygdomsbehandling forholder sig til lægens. De er sammenhængende
og rationelle, selvom de måske ikke følger en rationalitet som lingvisten forventer. Folkeling-
vistikkens berettigelse er som en del af antropologien. Den beskriver hvordan nogle menne-
sker opfatter (en del af) deres verden. Den må derimod ikke bedømmes efter mål som (lingvi-
stisk set) rigtigt eller forkert. Prestons betragtninger over folkelingvistikken går igen i Tekst 7
og Tekst 8.
I socialpsykologisk teori kan denne antropologiske opfattelse af holdninger genfindes i den
såkaldte sociale repræsentationsteori (Moscovici 1984, 1972, Marková 1996, Jovchelovitch
1996). Social repræsentationsteori er en konstruktivistisk teori om hvordan mennesker forstår
deres verden og handler i den. Teorien fremfører at vi gennem vores opvækst er socialiseret til
visse kulturelt bestemte måder at opfatte verden på – bestemte repræsentationer af verden.
Disse repræsentationer ligger imellem os og verden og danner et filter for perceptionen. Vi ser
med andre ord repræsentationer af verden, ikke verden selv. De sociale repræsentationer er
som sådan analoge til sproget i Sapir-Whorf-hypotesen, men de er ikke determineret af spro-
gets struktur, men af den sociale brug af sproget. Social repræsentationsteori har på den ene
side mange ligheder med den konstruktivistiske videnssociologi (Latour & Woolgar 1979,
Mulkay 1991) idet den beskriver den sociale konstruktion og reproduktion af viden, og desu-
den hvordan videnskabelige landvindinger populariseres og udvandes i den offentlige diskurs
(Moscovici 1998 [2000]). På den anden side har den store ligheder med diskursteori i traditi-
onen fra Foucault (Foucault 1966 [1991], 1972 [2002], Fairclough 1992, Laclau & Mouffe
1985, Howarth & Torfing 2005).
Diskursteorien deler den sociale repræsentationsteoris fokus på sociale konstruktioner som
vores tilgang til verden, den deler ydermere opfattelsen af disse konstruktioner som kulturelle
fænomener, dvs. størrelser der er forskellige i forskellige samfund, og som ændrer sig over tid.
Men med diskursteorien flyttes repræsentationerne fra den indre, mentale verden – fra hvor-
dan vi tænker over verden – til den ydre, sproglige verden – til hvordan vi taler om verden.
Der er dog ingen tvivl om at der grundlæggende er den samme antagelse om at repræsentatio-
nerne eller diskurserne afgrænser den måde vi opfatter verden på.
Diskursteorien er blevet brugt i studier og kritikker af nationalisme inspireret af Benedict
Anderson (1983) (Wodak m.fl. 1999, Wodak & Reisigl 2003) og i kritik af ideologien om en-
16