Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

mer for forskellige grupper. Denne etnografiske tilgang til livsstilene har dannet inspiration
for de kvalitative dele af holdningsanalysen. Desværre bliver det i nogen grad ved inspiratio-
nen. Afhandlingen præsenterer ikke en etnografisk analyse af nogen af livsstilene, endsige af
forskelle mellem livsstilene. Den etnografiske metodes indflydelse på analyserne ses først og
fremmest i ønsket om at beskrive informanternes verdensbilleder som forskellige fra lingvi-
sternes og den almindelige faglige diskussion af sprogpolitik.
Etnografien beskæftiger sig med at beskrive fremmede kulturer for et hjemligt (for-
sker)samfund. I senere tider har etnografer og andre humanister vendt den etnografiske kik-
kert mod det nære, og brugt den etnografiske metode til at beskrive kulturer der er knap så
fjerne og derfor mindre påfaldende fremmede. Den moderne etnografi sporer sine rødder til-
bage (i hvert fald) til Malinowskis og Radcliffe-Browns feltarbejder i henholdsvis Trobrian-
derne og Andamanerne. Her er der ingen tvivl, den fremmede er virkelig fremmed. Det tager
år blot at forstå hans sprog, og først derefter kan man sætte sig ind i hans tankesæt og hans
forestillinger om verden. Det var Malinowski (1929) og Radcliffe-Browns fortjeneste - og ik-
ke i mindre grad den amerikanske antropologis personliggjort af folk som Boas, Sapir og Be-
nedict (1934) – at vise at de fremmedes anderledeshed ikke skyldes at de er mere barnlige,
irrationelle eller på anden måde står under den vestlige kultur (Grønbech 1915 [1996]). Etno-
grafien viser, og tager derefter som sit udgangspunkt, at enhver kultur præsenterer et sam-
menhængende, rationelt verdensbillede. Og at ligesom den vestlige kultur bygger sin verdens-
anskuelse på generationers akkumulerede viden, så hviler også andre kulturers verdensansku-
else på logisk konsistente teorier der nøje beskriver verden. Man kan se hvordan etnografien, i
hvert fald i anden generation, byder sig til både med et kritisk perspektiv på den vestlige kul-
tur vi har tendens til at tage for givet som den eneste fornuftige (dvs. som et værktøj i kritik-
ken af etnocentrisme) og med en metodologi til udforskning af kulturer – herunder selvfølge-
lig også den vestlige. Mere om dette nedenfor.
Der har med tiden udviklet sig en særlig lingvistisk interesseret gren af etnografien,
dvs. en forskningstradition med interesse for hvordan sprog bruges og læres i forskellige sam-
fund. Med mindre forskelle i fokus kendes dette møde mellem traditioner under forskellige
navne som ethnography of communication (Hymes 1964), lingvistisk antropologi (Duranti
1997, 2004) og antropologisk lingvistik (Foley 1997). Den antropologiske interesse for
sprogbrug er igen vigtig som basis for forståelsen af interkulturel kommunikation, som den
der foregår i et interview. Dette aspekt vender jeg også tilbage til nedenfor.
Også i sociolingvistikken er der i de senere år opblomstret en (fornyet) interesse for
etnografiske tilgange til studiet af sproglig variation (Maegaard & Quist 2004). Flere væsent-
18