Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

Tabel 5 illustrerer forskellen ved at gengive resultaterne af en simpel optælling af hvor
tit informanterne inden for den del af interviewet der omhandler spørgsmål 4 og 5, bruger vis-
se ‘arbejdsrelaterede’ ord.
Tabel 5: Kønnenes brug af ‘arbejdsrelaterede’ ord i diskussionen af spørgsmålene 4a og 4b 20,21
Mænd Kvinder
Ord i alt 14393 9325
’Arbejdsrelateret’
*arbejd* arbejde, arbejdede, arbejder, arbejdet,
arbejdsleder, arbejdsmæssigt,
arbejdsredskaber, arbejdssammenhæng,
lagerarbejder, terminalarbej-
arbejde, arbejder
der 16
3
job* job 4 0
*branche* branche, brancher, reklamebranchen
8
0
virksomhed* virksomhed, virksomheden, virksomheder
6
0
industri* industrisprog 1 0
firma* firma, firmaet 3 0
fag* fag, faggrupper, fagkreds, fagspro-
faglige, faglitteratur, fagområget,
fagtermer 5 de, fagord, fagsprog, fagtermer 6
I alt 43 9
Det måske mest overraskende er at det er mænd i alle ’livsstile’ der taler om deres arbejde.
Det var nok forventeligt at de karrieresøgende A’ere, ledere i traditionelle mandefag, tager
udgangspunkt i deres arbejde. Men det samme gør altså også lagerarbejdere og butiksansatte.
Imidlertid fremdrages arbejdet for at argumentere for noget forskelligt. Det skal understreges
at der er tale om tendenser og langt fra nogen en-til-en korrespondens; adskillige informanter
inddrager argumenter som er mere typiske for en anden livsstil.
I livsstil A siges der typisk at der bruges mange, men ikke for mange engelske ord på
arbejdspladsen – det er nærmest en nødvendighed at bruge engelske ord i deres, som det
siges, ‘højteknologiske’, ‘internationale’ e.l. virksomhed. Se fx:
(2) Mange af de dokumenter som vi arbejder med til dagligt, de har engelske ord,
de hedder noget engelsk. […] Jeg synes det er udviklingen, altså, hvis ikke jeg
kunne lide at arbejde i en internationale virksomhed som den her, jamen så
kunne jeg jo finde noget andet [Inf 23, mand, A].
20 Man kunne som sammenligning med meningsmålingsdataene ovenfor have inkluderet ’studierelaterede’ ord
som ’studie’, ’skole’ etc. Når man læser interviewudskrifterne viser det sig imidlertid hurtigt at ’studierelaterede’
ord for denne voksne informantgruppe tilhører et andet repertoire end ’arbejdsrelaterede’, nemlig et om børn,
børns sprog og hvad børn lærer i skolen
21 * angiver at der er søgt på ’bogstavstrenge’ og ikke på ’ord’. Det betyder at også bøjningsformer og afledninger
og sammensætninger der skønnes relevante medtælles, altså fx ’lagerarbejder’ og ’arbejdsredskab’ men ikke
’samarbejder’
126