Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

omgivelser; eller de skyldes mødet med udlændinge, og kan altså igen tilskrives mødet med
noget uvant.
Når den stærke identitet skal opbygges, er det en anderledes handlekraftig informant vi
ser. Når han faktisk forstår de fleste engelske ord trods alt skyldes det at ’han har været ar-
bejdsleder’, og at han tager besværet med at ’spørge hvad de betyder’ (og, må man formode,
at han kan huske det).
Konklusion
Uanset om de præsenterede detalje analyser holder, eller om fx påstanden om de to modstri-
dende identitetskonstruktioner kan forkastes, er det slående hvor meget af det der siges, der
drejer sig om selvfremstilling og hvor lidt der er afrapportering af mentale tilstande. Eller med
andre ord, det er slående hvor meget af det der registreres som informantens ”holdning”, der
kan ses som udslag af interviewets sociale møde snarere end som afrapportering af kognitive
størrelser som informanten bragte med sig ind i interviewet.
De tre fænomener der er blevet peget på, pragmatikaliseringen af spørgsmålene, neutralise-
ringen af egen holdning og positionering i forhold til sociale identiteter, rejser hver for sig
væsentlige spørgsmål ved holdningsinterviewet som metode.
Pragmatikaliseringen stiller spørgsmål ved muligheden for at standardisere et inter-
view, og dermed ved at sammenligne svar fra forskellige informanter på ”samme spørgsmål”.
Når informanterne som det er vist, er tvunget til at trække på egne fortolkningskontekster, er
resultatet ikke at spørgsmålene bliver standardiseret, snarere at det er overladt til informanten
selv at stille sine egne spørgsmål.
Neutraliseringen rejser snarere spørgsmål ved selve holdningernes væsen. Holdninger
opfattes typisk som værdidomme, som udtryk for personlige, psykologiske sym- og antipatier.
Det er derfor påfaldende hvor stort et arbejde informanterne gør ud af netop at præsentere de-
res ”holdninger” som alt andet end personlige værdidomme. Ja mere end det, hvor meget reto-
risk arbejde der lægges i at udtrykke sin holdning gennem netop ikke at udtrykke en holdning,
men at forkaste andres holdninger. Det ville unægtelig være mere effektivt at sige ”jeg kan
godt lide dialekter”, i stedet for at opstille og nedskyde et antal stråmænd, hvis den hold-
ningsmæssige konsekvens var den samme.
Positioneringen rejser det mest direkte spørgsmål ved idealet om at tilsidesætte sociale
konventioner til fordel for et neutralt eller asocialt interview-som-eksperiment. Vi kan se
hvordan et stort arbejde lægges i at præsentere et positivt billede af sig selv for intervieweren,
242