Hør dog hvad de siger - Note-to-Self: Trials & Errors

6 Konklusion
Når spørgsmålet om holdning til engelske ord rejses som abstrakt sprogpolitisk spørgsmål,
fremstår mændene som mere engelskpositive end kvinderne (M>K). Når spørgsmålet rejses
som et spørgsmål om konkret ordpræference, forsvinder kønsforskellen, eller også fremstår
kvinderne som mere engelskpositive end mændene (K>M). Denne ’omvendte’ kønsforskel
behøvede ikke at plage os – den kunne afvises som en tilfældig og uinteressant inkonsistens –
hvis det ikke var for at den samme inkonsistens fremkommer i telefoninterviewene i alle de
germansktalende sprogsamfund i Norden (tabel 1). Ikke mindst mønsterets tværnationale kon-
sistens har virket stærkt dragende og udfordrende på os som analytikere. Her er noget at for-
klare.
Vi har med udgangspunkt i en forståelse af samtalen (herunder interviewet i såvel
strktureret som ustruktureret form) som skueplads for identitetskonstruktion forsøgt at komme
tættere på den tilsyneladende inkonsistens. Vi har valgt den atypiske fremstillingsform hver at
give sin analyse i stedet for at forsøge os med en universel. Kristiansen behandler skala-
afkrydsningerne fra telefoninterviewene som diskursive data der kan og skal tolkes socialpsy-
kologisk; imidlertid bevirker dataens art at ræsonnementerne med nødvendighed må referere
mere til ’socialpsykologiske mekanismer’ end til ’diskursive repertoirer’. Thøgersens data fra
dybdeinterviewene lægger anderledes op til at der kan og skal fokuseres mere på ’det de siger’
end på de psykologiske tolkninger. Således ligger det i kortene at vi får problemer med en
fælles konklusion.
Der kan imidlertid peges på nogle fællestræk ved vores respektive besvarelser af hvorfor
vi får den ’omvendte’ kønsforskel. Begge besvarelser søger at forstå den tilsyneladende selv-
modsigelse ved at koble den til konstruktionen af kønsidentitet, og begge analyser antager at
forklaringen ligger i kønnenes (re)konstruktion af et positivt selvbillede – af hvad det vil sige
at være mand respektive kvinde. Mere konkret er det et
interessant fællestræk at begge analyser finder frem til ’arbejde’ som en langt vigtigere ’brik’
i mændenes konstruktion af positiv kønsidentitet end i kvindernes. Sidst men ikke mindst skal
det fremhæves at begge analyser kommer frem til at informanterne tydeligvis ikke oplever
nogen ’naturlig’ eller ’tvingende’ sammenhæng mellem ordpurisme som abstrakt problemstil-
ling og som konkret ordvalg; analyserne supplerer hinanden i at falsificere udgangsforståelsen
af de ’omvendte’ hhv. abstrakte og konkrete holdningstilkendegivelser som en slags selvmod-
sigelse.
Samtidig fører de to analyser til ret forskellige svar på hvad det er for en maskulinitet og
femininitet der fremstilles. Kristiansen finder (indlæser) i sine data en maskulin identitet der
133