Danske Studier 1910

GKFION 9
gennem luften med det sorte forspand minder nærmest om den
fynske Pallejæger, der kommer gennem luften og atter farer bort
gennem luften med seks sorte heste 1 .
Nær herved i sted og delvis i indhold ligger et sagn fra Nedre-
Schlesien: djævlen påtog sig at aflede vandet fra en bondes jord
i Rappersdorf og gravede da på én nat kløften Teufelsgraben;
men de syv arbejdere, der var givet ham til hjælp, rev han i
stykker 2 .
Det brandenburgske sagn er oplysende for Gefion-myten: i
begge et overnaturligt væsen, der spænder øksne (i kolossal målestok)
for ploven og skaber den fure der endnu ses.
I den brandenburgske fortælling er sagnets stedfæste ypperlig
i lave: floden med sit dybe leje minder umiddelbart om en plovfure,
om end storre og mindre planlagt end de almindelige; den
tanke ligger da nær, at et stort væsen med uroligt plovspand har
plojet den frem: sagnet er født ud af naturindtryk.
Gefion-mytens stedfæste er adskillig mere kunstigt: „næssene
på Sjælland ligger ligesom vigene på Mælaren." Det er ikke blot
det, at ligheden mellem Sjællands og Mælarens form ikke vil forekomme
os særlig slående. Det er fremfor alt det, at et sagn aldrig
plejer at optræde med noje kendskab til steder der ligger
hinanden så fjærnt.
Når der ellers fortælles om en ø der er flyttet af overnaturlige
væsner, drejer det sig om mindre afstand. Vi skal gå så langt
som til Eskimoerne i Gronland for at finde et sidestykke: Den
store ø Disko skal være flyttet fra Godthåb 100 mil længer mod
nord til Diskobugten: en mægtig urtids-vætte, fader til havets herskerinde,
skal have spændt sin kajak for den og ført den did (se
sagnopskrifterne, der meddeles her nedenfor som tillæg, s. 29 f).
Disko-sagnet synes fra forst af at være opstået under indtryk
af, at øen havde rigdom på rener og kvanneplanter — to for
Eskimoerne hqjst betydningsfulde frembringelser — og at disse
ting derimod ganske savnedes på det nærliggende hovedland;
altså — sluttede man — har en mægtig „torngarsuk" ført øen til
fra en sydligere egn; en åbning i fjældene lod sig naturlig opfatte
som det sted, hvor hans slæberem havde siddet. Med Eskimoernes
forkærlighed for lange rejser kunde et sådant sagn opstå, og
det lå nær for dem at søge øens hjemsted .ved Godthåb, den
1 Dania II 228. 2 Grimm, Deutsche sagen, nr. 8 339.