Danske Studier 1910

GEt'ION 23
Når kirken ligger ved Gevnø sø, og ikke så nær ved den
storre landsby Lyderslev, så turde grunden være den, at her er
det gamle helligsted; den kristne kirkebygning viser i så mange
tilfælde pladsen hvor det hedenske offersted har været.
Landsbyen giver os altså navnet på den gudinde, der sammen
med Thor har været dyrket i Stævns. Stednavnet har ført os til
Øresunds kyst, ligesom allerede tidligere plojemyten har ført os til
Øresund og Sjælland. Her i disse frodige egne må vi da vente, at
myten hører hjemme om plojningsgudinden, der fravendte „havbruseren"
Gylfe hans land og skar det ud til at være hendes
ejendom.
Mens de mandlige guddomme er fælles for store områder af
vor gotiske folkeverden, er de kvindelige guddomme mere stedbundne..
Dette gælder ikke blot indenfor de ældste forfatterværkers
og indskrifters vidnesbyrd; det gælder også for stednavnene.
Indenfor Danmark synes Nerthus forholdsvis at være hovedskikkelsen.
På Fyn har vi to *Njar5arhaugar (Nærduve, Nærå); i
Østjylland (Hovlbjærg h.) et Nærdh, Nærraad (? *Njar5arvi5r, Nerthus-skoven);
i Vestjylland Nærild (*Njar5arhillar), en frodig lille
skovdal kronet af bakkeknolde, liggende som et vidunder i den
åbne slette ved Ringkøbing fjord, nær Vium (o: helligdommen) og
endnu nærmere ved det mærkelige oldtidsminde på Vium hede,
der synes at have været tingsted. Skåne har et Nærlunda på
Øresunds kyst ved Helsingborg, samt en Niærdholm og Nærdala.
Kun Sjælland er forholdsvis fattigt: det har sit Niartharum (Nærum)
i den tætte skovstrækning ved Øresund, i egne der kun var
lidet opdyrkede eller farbare i oldtiden, og som sikkert ikke kunde
være denne landsdels midtpunkt.
Sjællands fattigdom på Nerthus-navne svarer til at andre gudinder
optræder. Østsjælland har Geflon; Sydsjælland har Idun,
knyttet til Ithænø (nu Enø) i Susåens munding. Helligdommen på
øen minder om Tacitus' skildring af Nerlhus-helligdommen på „en
ø i Oceanet"; stedet er skærmet ved sin utilgængelighed, og dog
ikke mere end at hendes hellige vogn kunde føres over til hovedlandet
og køres rundt til hendes dyrkere; man kan nutildags vade
over til Enø. At navnets form svarer til Bunn, og at vi intet
andet ord har, der naturlig forklarer øens navn, det er for længst