Danske Studier 1910

26 AXEL OLRIK
gudindens vandring over agerlandet; sammenknytning mellem hendes
dyrkelse og Thorsskikkelsen; og endelig mytedigtningen, der lader
hende ploje øen ud, og vinde den fra havherskeren. Desuden
rådighed over dødsriget, således som det så ofte bliver den jordboende
eller jordvandrende gudinde til del.
Det var da intet under, at endnu i vikingetiden den danske
kongeætling Regnar gav hende en hædersplads blandt folkets mytiske
minder.
Tillæg I.
Stednavne sammensatte med Gevn-.
Vi har omtalt et enkelt stednavn, hvor sammensætningen og stedlige
forhold falte for, at det indeholdt en opkaldelse efter guddom: Geffnøwe
i Stævns. For fuldstændigheds skyld skal her nu gores rede for de andre
sammensætninger med Gevn-.
1. Giafnatofte, Gefnetofte, nu Gentofte, sogneby nord for København 1 .
2. Gefninye, Gevninge, sogneby ved Lejre å, en halv mil fra dens munding
i Roskilde fjord 2 .
3. Gefnewathe, Giafnioath, nu forsvunden gård i Roskilde-egnen 3 .
4. Gieffnskoujf, skov ved Hellesø, Sevel sogn, Ginding herred, Ringkøbing
amt*.
Det kunde være fristende i disse steder at se spor af gammel dyrkelse
af „Gefion" eller „Gefn". Navnlig Gevnskoven, liggende på et
hojdedrag lige ved Hellesø (D: den hellige sø) og med andre spor af
gammel kultus, vilde på mange måder egne sig til at være frugtbarhedsgudindens
helligdom. Jeg skal i en anden sammenhæng behandle dette
mærkelige sted.
Imod „Gefion 1 ' taler dog den lydlige form, der i flere af de ældste
kilder begynder med Giafn- (den kan svare til oldn. Gefn, men ikke til
Gefjon). Endnu mere afgSrende er, at de ganske mangler de sammensætningsled,
der udmærker gudeopkaldelser.
Vi kender aldrig -skov sammensat med gudenavn 5 . Og stednavne
på -skov er i overhovedet meget unge.
1
Giafnatofte 1193 (Kbh. dipl. I 3, originalt pavebrev); Gefnetofte 1186.
1193 (sstds. 1. 4, originalt pavebrev og gi. udgave af pavebrev); Gefnætoftæ,
Gyefnætoftæ, Gefntoftæ, Gewentoftæ o. 1370 (SRD VI 58. 60. 102. 112. 44).
2
Gefnewathe o. 1170 (Vita Ganuti dueis), Giafnwath 1203 (SRD VI 404, jysk
skriver; jysk afskrift fra beg. af 14de årh.). * Gæfningæ 1364, Gefninge o. 1370,
Giæfning 1244 (jysk skriver); Rep. 2731, SRD VII 120, VI398. * Gieflhskouff
i præsteberetning 1638 (nu i Rigsarkivet; trykt Danske Samlinger 2 IV 24, jf.
O. Nielsen, Hjærm og Ginding herreder, s. 418 f). Skoven nu bortryddet på
nær i den af bækken dannede kløft [æ Gjæw'], der løber ned mod Hellesø; jf.
ndfor s. 28.
6 Odhnemskog i Dalsland 1397 (Lundgren, Språkliga intyg om
hednisk gudatro i Sverige, s. 35) er jo ingen umiddelbar sammensætning af
Odin og -skov.