Danske Studier 1910

64 FKA SPROG OG LITERATUR
Værket er ellers meget vidtomfattende, idet også ord, som åbenbart ikke
er samgermanske, men kun fælles germanske ved vandring fra sprog til
sprog, som bøtte, bogstav, verden, oftest er medtagne (sml Fr. Fischers
nedenfor omtalte værk, især § 7 flg.). At det ikke har været mangel
på flid, men snarere på tid, der har gjort indskrænkninger, ser man af,
at forff. som tillæg har givet en række ord fra oldnedertysk, som de
først senere har fået fat på. Ligeledes er i tillæggene de sidste undersøgelser
i æmnet benyttede, så fræmstillingen er ført op til den nyeste
tid. Enkelte ting synes dog at være undgået forff.s opmærksomhed, som
H. Pedersens etymologi af kul Vid. Selsk. Skr. 6 R. VI, 344 eller Hellquists
Progr. fra Gefle 1893, dæri bl. a. en rimelig etymologi af egern
(s. VIII). Meget sjældent savner man en afledning, som er fælles for to
af sprogstammens hovedgrene, som aunian (eng. yean, sydsv.-bornh. dna,
gull. oyna), der vel er en afledning til avi får (sål. også Rietz). Som
eksempler på, hvor oplysende bogen kan være, kan nævnes, at indenfor
et rum af to blade i Feilbergs ordbog oplyses to vanskelige ord, sundevedsk
venster 'bladmave i ko' (under vanester (venest-) s. 389) og
jysk ve?en, vesel 'spiserør' (under vaisundi s. 380).
Bogen er ikke let at finde rundt i, da bogstavfølgen, som væsentlig
er den oldindiske, ikke læmper sig så godt for de germanske sprog, men
man vænner sig temmelig snart til den, og man finder så meget til oplysning,
hvor man end slår op, at man ikke lader lang tid gå mellem
benyttelserne.
Medens denne bog giver det fælles sproggods fra ældgammel tid,
har TORP i den ene af indledningerne til HÆGSTAVS og TORPS G am alnorsk
ordbok (afsluttet 1909) givet en kortfattet men meget righoldig
oldnordisk afledningslære. En del af det stof, her er givet, er
fælles med Worterbuch, og arbejdet med denne har vel også givet
Torp anledningen til at skrive afledningslæren; men meget særnordisk
stof er her kommet med, og eksempelsamlingerne synes næsten at være
udtommende.
For øvrigt fortjæner også selve ordbogen al ros som en meget fyldig
lille oldnordisk-islandsk ordbog. Ulæmpen ved at oversættelsen er på
landsmål, er næppe så stor, at det ikke skulde kunne betale sig for
danske studenter at anskaffe den. Skulde det knibe, kan man jo anskaffe
sig MATHIAS SKARDS Landsmaals-Ordlista (2. udg. 1903), som
kun koster 1 kr. 35 øre. Den første del af indledningen er en kort og
klar fræmstilling af de oldnorsk-islandske „målfører", skrevet af MARIUS
HÆGSTAD, og ordbogen med begge indledninger koster kun omtr. 10 kroner.
(Fortsættes).
M. Kr.