Danske Studier 1910

28 AXEL OLRIK
et stednavn Gjemdal, ældre Gefnudal („ved den øverste del af Heglandselvens
vasdrag"), der ifølge Sophus Bugge forudsætter et elvenavn Gefn
ell. Oefna, „vel en afledning med -11 af den samme stamme gefa; jf.
Gefn (den givende) om Froja* 1 .
I Sverig har man, i Vestmanland, et sønavn Jiifjan (udt. Jiivjan),
der forudsætter et oldn. *Gefja; og en Jafvern i Østgøtland, der synes
at være samme ordstamme som norsk Gjevarvandet 2 .
I lighed med dette må også i dansk „Gevn" fra fOrst af være navn
på å eller sø. Gentofte betyder da „tofterne ved Gevn" (jf. stednavnet
Søtøfte), Gevninge „folkene ved G.", Gevnevad „vadestedet over Gevn",
og Gevnskov „skoven ved Gevn". I alle disse tilfælde er Gevn da det
gamle navn på vandet, som nu er fortrængt af afledte betegnelser af
ganske ny oprindelse (Gentofte sø, o. desl.). Ved Hellesø er „Gevn"
vistnok søens gamle navn; betydningen „den givende" vil passe til den
fiskerigdom, disse vande udmærker sig ved, og som vel allerede var
grund til at munkene her anlagde Stubberkloster. Inden søen var egnens
religiøse midtpunkt (Hellig-sø), må den jo have båret et på dens daglige
forhold sigtende navn. Ved Gevninge og ved Gefnewathe (Giafnwath)
må „Giafn" have været det gamle navn på Lejre å eller på dennes
yderste saltvandsblandede del; om fiskeriet her vidner en af de alleryngste
affaldsdynger, liggende mellem Lejre og Gevninge, og stedet er
formodenlig opfattet som „det givende".
Det er vistnok den samme ordstamme, der optræder i kortere form
i nogle jyske stednavne fra Limfjordsegnen 1) „æ gceiv' kaldes i Agger
den flade, nu næsten nøgne, stenede og sandede landstrimmel mellem
hav og fjord fra Agger syd på over til Tyboron kanal" (Feilberg, Ordbog
I 452); 2) „gjævr, smal vig af Limfjorden, som går ind i landet
(Ty)" (ssds. 453); 3) æ c/wio' ell. gow', skovgroet kløft der går fra Sevel
by til Hellesø og gennemstrømmes af en bæk; skovens ældre navn er
Gieffnskouff. Det kunde være fristende at opfatte en betydning „kløft",
„rende" (måske også „smal landstrimmel") som fælles for disse tre.
Men den lydlige lighed med norsk Gev, Gevar kunde tale for, at også
de hænger sammen med de andre elve- og sønavne.
1 hvert fald turde det være gjort sandsynligt, at alle disse navne
på Gæv og Gævn ikke har- mytisk udgangspunkt, men bunder i blotte
naturforhold.
Tillæg II
Eskimoiske sagn om øen Diskos flytning.
Det gronlandske sagn om øen Diskos flytning frembyder et så ejendommeligt
sidestykke til myten om Sjællands oprindelse, at der vel er
grund til at meddele alle dens opskrifter:
1 2
O. Rygh, Norske elvenavne, s. 65 f. Hellquist, Sv. sjonamn s. 202. 276
(Sv. landsm. XX, I), der formoder et oldn. *Geflr (jf. Mæl ir) som grundform.
Da vi også finder -r i et af de de tilsvarende danske navne, turde dette være
usikkert.