Danske Studier 1910

DANMARKS HKI.TEDKiTNI.NG 199
Oldtidens to storste Helte, den ædle Sigurd Faavuesbane og den troldeagtige
Starkad, over for hinanden til Sammenligning.
Forf. har nu fulgt Starkads Bedrifter i 1000 Aar, lige fra den angelsaksiske
Fortælling om, at Hadbardekongen Ingeld ægges til at forny
Fejden med Danerne, og til de skaanske Sagn, der fortæller om Beviserne
paa Sterkkarls Styrke.
Men Olrik nojes ikke med at følge Starkadskikkelsen paa alle de
bugtede Veje i dette lange Tidsrum; han følger ogsaa de Spor, der fra
Starkad fører over til andre Sagnskikkelser. Han viser saaledes, at hele
Sagnrækken om „de yngre Skjoldunger" er affødt af Starkaddigtningen.
Kongerækken Dan, Frode fredgode, Fridleif, Frode og Ingjald holdes
sammen af en indre Sammenhæng, ikke som Følge af nogen historisk
Virkelighed. Ingjald og Frode er gamle Hadbardekonger, som fQrst gennem
Starkaddigtningen gores til danske Konger. Stamfaderen Dan er en
Opnævner efter Rigets Navn. Frode fredgode er af mytisk Oprindelse.
Fridleif har vel fra forst kun været til som Frodes Fader. Det er den
poetiske Behandling, der har samlet alle disse Konger til een Gruppe.
Det er Ingjalds Liv, saaledes som det fremstilles i lngjaldskvadet, hvor
Starkad ægger den unge Konge til Faderhævn, der er hele Digtningens
Tyngdepunkt. Den danske Overlevering har bedst og tydeligst bevaret
dette oprindelige Forhold. Men de norrone Kilder viser ved nojere Eftersyn
det samme.
Ingen ægte Kilde kender mere end een Kong Dan, ham der gav
Rigel Navn. I Starkadssagnenes Ætgruppe er Dan Rigets Grundlægger.
Det selv samme Sagn, som fortælles i Skjoldungesaga om Kong Dans
Hojsætning, er i vore Dage knyttet til Kong Dans Hoj ved Viborg. Og
delte Sagn svarer paa en mærkelig Maade til Viborgegnens Grave fra
Vikingetiden med Vaaben og Heste. Til Viborg hører ogsaa Daneryge,
den store Sten, hvor forst Dan og derpaa de senere Konger hyldedes.
Dan paa Stenen betegner den folkekaarede Konge . hvis Virksomhed er
som Statsstyrer og Landeværger, men ikke som egentlig Krigshelt. Derved
er han i sin Karakter knyttet til den yngre Skjoldungrække, der helt
igennem har samme Ideer om Samfundsliv og Rigets Hævdelse.
Frode fredgode er i den yngre Skjoldungrække den, der giver den
sikre Samfundsordning.
I sin Oprindelse gaar alle Sagnene om Frodes Død tilbage til en
Fortælling om, at et Vilddyr, Mysing, kommer op af Havet og stanger
Kongen ihjæl. Med sædvanlig fin Forstaaelse klargor Forf. her, at med
Ændring af Digtart kræves nyt Snit paa Sagnstoffet. Hvad der i et Stedsagn
er æventyrligt-overnaturligt, maa i Heltedigt omsættes i menneskeligtheroiske
Træk.
Gennem Sagn og Agerdyrkningsskikke fra Finland, Norden og England,
ja fra fjærne Egne af Jorden vises, hvorledes Afgrødevætter kan
gaa over til at blive Stamfædre for Kongeslægter. — Det er en af den
Slags Undersøgelser, hvor den unge Folkemindegranskning øver sit kække
Mod og sine endnu kun halvtprøvede Kræfter. Der er ingen Tvivl om,
at der her er en Boldgade, hvor der vil vindes smukke Sejre. Men i