Danske Studier 1910

GEFI0N. PLOVMANDAGEN I ENGLAND 31
være med i narredansen, og være meddansere med „Bessy" som bar
pengeæsken; alle havde da bånd i hattene, eller fæstet på dem overalt
hvor der var plads til en slojfe. Ti mangen landlig Molly havde givet
en hjælpende hånd med at pynte sin John til Plov-mandag, og gjort
ham færdig med et beundrende udråb: „Se, John! nu er du smuk!"
Nogle bar også små bundter korn i hatten, hvorfra hvedekornene
blev rystede ud under den kluntede hoppen som de kaldte dans. Var
tilfældigvis vinteren stræng, sluttede der sig til toget tærskere med deres
plejle, mejemænd med deres segl, kuske med deres lange piske som de
knaldede med for at øge larmen; medens også smeden og mølleren var
med: den ene skærpede plovskæret, og den anden malte kornet; og
„Bessy" raslede med sin æske, og sparkede op så han viste sine uldne
stromper og bomulds bukser; og når det var tø, samlede hun ofte skortet
op under sin overfrakke, og rystede kappen af hovedet og Hk lokkerne
i ulave, som skulde skjule hans skæg. For Bessy er i toget på
Plov-mandag, hvad den førende figurant er i en opera eller ballet, og
danser om, lige så yndefuldt som de flodheste dr. Livingstone beskriver.
Men deres djærve narrestreger vakte megen latter, og sjælden mindes
jeg at have hørt nogen grov skæmt, der vilde fremkalde skamrødmen på
ærbare kinder.
Utvivlsomt blev de kaldte Plough-bullocks, fordi de drog ploven,
således som man tidligere brugte okser, og som det endnu sker i enkelte
egne af landet. De sammenrodede vers, de foredrog, er ikke værd
at opbevare, undtagen den linje, der pryder mangt et værtshus-skilt: God
speed ihe plough (Gud give held til ploven). I de stcirre bøndergårde
fik de foruden penge også forfriskninger, og ved den mængde øl de
således drak i løbet af dagen gjorde de sig i stand til hvad de kaldte
at finde vej ved nat. Selv den fattigste kastede et par pence i Bessys
æske. Men dagens store begivenhed var, når de kom til et hus, der
så ud til at ejeren stod sig godt, og de intet fik. Da raslede Bessy
med sin æske, og plovfolkene dansede, medens bondekarlene tudede i
oksehorn eller skrålte af fuld hals; men var der endnu ikke noget tegn
til at der gaves ost og brød eller øl, da lød kommandoen: plovjærnet
blev drevet i jorden foran dor eller vindu; alle tyve karle trak til som
var det en eneste, og i et minut eller to var pladsen foran huset brun,
bar og furet som en nyplojet mark. Men det skete sjælden, for man
gav altid noget; og selv om man gav lidt, blev der aldrig murret, selv
om de bagefter talte om giverens karrighed, især når det var af de såkaldte
„bedre stillede." Vi har intet hørt om at plovfolkene blev stævnede
i retten for sådan en overtrædelse, for de tror — efter deres eget
udsagn — på at „de kan stå ved det, og ingen lov i verden kan gore
dem noget, for det er en gammel ret."
En af udklædningene plejer at bære et ræveskind, formet som
hat; men fraregnet den latter, som halen der hænger ned bagpå,
vækker når han danser, er vi ikke i stand til at finde meningen dermed.
Bessy bar tidligere en oksehale bagpå under kjolen og holdt den
i hånden under dansen, men det har længe været ude af brug."