Danske Studier 1910

114
KULTUR OG FOLKEMINDER
komne dele næppe kan siges at rumme dets egentlige kærne, knudepunktet
i forfatterens undersøgelser, men snarere må opfattes som forarbejder
til værkets egentlige hovedafsnit om de østtyske bøndergårde og
deres mærkelige oldtidspræg, som den tyske forsker R. Henning allerede i
1882 henledede opmærksomheden på 1 .
Særlig det første bind er mere løseligt knyttet til værkets hovedæmne,
idet det udelukkende handler om agrarforhold, navnlig om landsbyjordens
inddeling og om de forskellige flademål og vurderingsenheder der i gammel
tid har været i brug i Norden og England; forf. ønsker nemlig at
fastslå driftens størrelse på den normale bondegård, inden han går over
til sit egentlige æmne, bygningsskikkene. Forfatteren har sat sig til -opgave
at påvise, at det danske bol, den svenske attung, den engelske
hide er store enheder, der svarer til 3—4 af de tyske hufen; og han
gør sikkert med rette gældende, at disse inddelinger går langt tilbage i
Oldtiden — en betragtning der vist ialfald for det danske bols vedkommende
støttes af sproglige grunde (ordets sammenhæng med bo, by,
bonde o. s. fr.). Grundbetydningen af ordet bol skulde da være: såmegel
af landsbyens jord som kræves til en hel families underhold; senere blev
bolet udstykket i mindre dele, således at i Middelalderen en fjerding af
et bol nogenledes svarede til størrelsen af en typisk (mindre) bondegård.
Forf. hævder, at al let tilgængelig jord allerede i Oldtiden var indtaget
til dyrkning, og fejder mod P. Lauridsens antagelse om at først indførelsen
af solskifte på Valdemarstiden bragte ordnede forhold til veje i landsbyerne;
befolkningsoverskuddel (som regel de yngre sønner, forsåvidt
ikke den yngste søns arveret var gældende lov) blev enten hjemme på
den fædrene gård som hjælpere, eller også bosattes de på byens forte
som mere eller mindre jordløse husmænd (kotkarle o. 1.), fribårne mænd,
men dog socialt set lavere stillede end de egentlige bols-bønder; trællene
tillægger forf. derimod ikke så stor betydning som ellers almindelig antaget.
— I det næste hovedafsnit (om de oldengelske flademål) påviser
forf., at det i Nordengland (Danelagen) gængse mål plonghland svarer
til det danske bol, og dels underafdelinger husbandland og oxengang til
fjerding og olting af bol; ved plonghland forstodes oprindelig så megen
jord som kunde drives ved en plov forspændt med otte okser (forf. tænker
her på de svære gammeldags hjulplove, der også kendes her Ira
Danmark, i modsætning til de lettere ardere). Årsagen til at man ikke
slet og ret overførte betegnelsen bol fra Danmark til England søger forf.
deri, at bolene hjemme i Danmark sandsynligvis allerede dengang var
voksede adskilligt ud over omfanget af det med én plov dyrkelige land
— en betragtning, som dog vanskelig rimes sammen med den kendsgerning
(der synes at være undgået forf.s iøvrigt så omhyggelige granskning),
at ordet bol fandt indgang i Normandiet, hvor det betød et mindre
jordbrug, en bondegård 2 . — Forf.s tredje hovedafsnit omhandler det
danske bol; han undersøger først den gamle sællandske skyldjordsberegning
og hævder, at de gamle bol har holdt sig uforandrede på Sælland
1 2
R. Henning, Das deutsche Haus, Strassburg 1882. Léop. Delisle,
Etudes sur la Condition de la Glasse agricole en Normandie, s. 396—7.