Danske Studier 1910

(iEFION 15
Indenfor dansk område kendes denne „plovgang" kun fra Als.
På nytårsdag gik karlene med plov; de spændte sig med tove for
ploven, en styrede den, og en forsanger og en spillemand gik ved
siden; de trak ploven fra gård til gård, sang nytårsvisen („Velkommen
nytår og velkommen her"), plovstyreren — der var udklædt
som præst — holdt, en skæmtende præken, karlene dansede
med gårdens piger, styreren fik en pengegave, og så drev han sit
forspand videre til næste gård 1 .
I England er plovgangen udbredt over hele den østlige del af
landet fra Essex til Nordhumberland, mest dog mod nord. Ploven
trækkes af unge karle, gærne klædte i hvide skjorter med båndprydelser;
undertiden med kornaks i huen; de benævnes ofte
„plovstudene" (the plough-bullocks). Tidspunktet er ved nytår,
sædvanlig mandag efter helligtrekonger. En del ældre optegnelser
sætter os i stand til at følge skikken tilbage i tiden; den ældste er
et opbyggeligt, skrift fra 1493, der advarer mod at „drage ploven
omkring bål for god begyndelse af året, at de skulde trives des
bedre i det kommende år" 3 .
Sammen med ploven og dens „okser" optræder to udklædte
personer, den ene kvindelig (o: en virkelig kvinde eller et udklædt
mandfolk), der hyppigst bærer navnet Old Bess, og ofte er komisk
udstyret med lang næse ell. lign., — og en mandlig klædt i et
kalveskind med vedhængende hale; han nævnes hyppigst blot som
„narren", undertiden som „Kaptajn Kalvehale" (the Fool, Captain
Cauftail). Deres dans og indfald, hvergang plovskaren får en
gave af dem den gæster på toget, danner det lystige midtpunkt i
festen.
I Sydtyskland møder plovgangen under anden form. Det er
de unge karle som tvinger de ugifte piger til al trække ploven,
og til sidst driver dem gennem en bæk eller vanding, inden festen
slutter med dans og lystighed. Fra Franken (landet fra Donau
nordpå indtil Rhongebirge) haves en mangfoldighed af vidnesbyrd
om skikkens styrke, til dels drabssager og øvrighedsforbud fra 15de
og 16de årh.; skikken har nået sydpå ind i Schwaben og nordpå
Akademie 1896) s. 27—29; E. Hoffmann-Kraver, i Schweiz, archiv rur volkskunde
XI 253, jf. I 134 f; Zs. vereins fur volksk. III 370. Om den engelske
plovskik se nærmere udfor. s. 30.
3 .Grundtvig, GI. danske minder, III 166—68.
8
Ledingh of the ploughe ahoute the fire as for gode heginning of the yere, that
they sehulde fare the better all the yere follovvyng.