Danske Studier 1910

LATINSKE SKOLESANGK 127
som Dr. Bobé, hvis Fremstilling giver et ualmindelig levende Førstehaandsindtryk.
Den Maade, hvorpaa M me de Stael her optræder, er lige saa
utiltalende som Fr. Bruuns Holdning overfor den mangeaarige Veninde
er ærlig og brav. Særdeles smukt slutter Afsnittet med Omtalen af den
varmt følte og ypperligt rammende Karakteristik af Veninden, som Fr.
Bruun offentliggjorde efter hendes Død.
Til Slutning skulde dog ogsaa det fortrinlige Billedstof, Bogen bringer,
nævnes. De fleste vil vist overraskes ved Portrætet af Fr. Bruuns Ægtefælle,
den prosaiske Constantin, der fremtræder som en ung elegant Skønhed,
navnlig med en i høj Grad aristokratisk Haand. Nogle flere Portræter
af Fr. Bruun selv vilde ikke have været uvelkomne; hendes Ydre
er i Virkeligheden lige saa lidt almenkendt som hendes Liv og Personlighed.
Men heri vil sikkert Dr. Bobés Bog gøre en betydelig Forandring.
Ida Falbe-Hansen
LATINSKE SKOLESANGE
Tobias Norlind: Lntinska skolsånger i Sverige och Finland (Lunds Univ.
Årsskrift). Lund 1909. 187 S. -f Musikbilag.
Dette vægtige Arbejde har en ganske betydelig Interesse for danske
Læsere, da de Forhold, den svenske Musikforsker skildrer, gennemgaaende
var de samme herhjemme.
Forf. beskæftiger sig hovedsagelig med Skolesangen i 16—17. Aarhundrede.
Det var saa langt fra, at Reformationens Indførelse i Norden
kom til at virke hæmmende paa den latinske Skolesang; tværtimod blev
denne dyrket med særlig Iver i 16. Aarh., da Skolerne nu slet ikke kunde
undvære de Almisser, der indkom ved Degnenes Musiceren. I Kirken
— hvor den protestantiske Gudstjeneste i de Tider var, langt pragtfuldere
end nu til Dags — var der god Brug for Skoleelevernes Medhjælp. Men
især tjente Drengene og de unge Mennesker gode Penge, naar de sang
ved Begravelser, Bryllupper og Barnedaab, ved Markeder og ved Festligheder
i Anledning af fyrstelige Personers Besøg, eller naar de gik Husgang
før de store Fester. Da Degnene assisterede ved saa mange verdslige
Lejligheder, kom de ganske naturligt til at lægge mere Vægt paa
den ydre Effekt end paa at gøre Sangen andagtsvækkende, hvorfor ogsaa
en Række Forordninger indskærper Sangerne, at de skal synge de gamle
Salmer.
Omkring 1700 mindskes Interessen for Skolesangen; den store Rolle,
der i Kirken tildeles Orgelmusiken, tvinger Korsangen i Baggrunden, og
Stadmusikanternes rent verdslige Musik vinder i Konkurrencen med Skoleelevernes
alvorligere Sang. —
Efter en kyndig, klart affattet Oversigt over den svenske Kirkesang
i Middelalderen naar Norlind til Reformalionsaarhundredet, da den flerstemmige
Kunstsang kulminerer. Forf. giver en indgaaende Skildring af Datidens
Undervisning i Sang og Musikteori og gør Rede for den imponerende
Mængde herhen hørende Literatur, der er bevaret i Sverige og