Danske Studier 1910
Danske Studier 1910
Danske Studier 1910
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
20 AXEL OLRIK<br />
fra de gamle Angler, der boede ved det sydvestlige hjorne af<br />
Østersøen; deres plovskik, som slutter sig til den vi kender fra<br />
Als, hører sikkert også hjemme i nærliggende egne. En mulighed<br />
er der dog for, at ikke Angler men <strong>Danske</strong> har bragt den til England,<br />
idet den østlige strækning af England, hvor „theFool Plough"<br />
findes, falder sammen med det gamle Danelag; også under denne<br />
forudsætning får den nære overensstemmelse med skikken på Als<br />
sin forklaring. På samme måde skal vi fly I te de sydtyske folkestammer<br />
tilbage til deres hjemsted ved Elben og Oder, Svevernes<br />
gamle bygder. Saale-dalens beboere (med den mytiske nytårsplojning)<br />
hører måske til samme gamle svevisk-thuringske gruppe,<br />
såfremt de er egnens indfødte befolkning; men disse egne har<br />
tillige været genstand for en pletvis indvandring nordfra. Gamle<br />
kilder vidner om Anglers og Varners bosættelse i Thuringen. Lige<br />
nord for Orlagau og Saalfeld (plojegudindens område) findes bygdenavnene<br />
Engilin, Frisonofeld, Werinofeld; og endnu lidt nærmere<br />
ved (langs Unstrut, lim og spredt indtil Main) forekommer stednavne<br />
på -lev (-leben), der stammer fra nordlige indflyttere; efter<br />
flere nyere forskeres mening fra en dansk indvandring i folkevandringstiden<br />
1 . Efter sin type (den kvindelige plovkører) hører Saaledalens<br />
tro nærmest til denne folkegruppe. Endelig er der så<br />
Gefion-myten, der foreligger i islandske sagnoptegnelser og et norsk<br />
skjaldekvad, men på mange måder knyttet til Danmark og særlig<br />
bundet til Sjælland. Således udgor plojeområdet en oprindelig<br />
geografisk helhed: landene omkringØstersøens<br />
vestlige del; og den falder atter i to geografiske grupper:<br />
en sjællandsk-angelsk med kvindelig plovkører og<br />
mandligt forspand, og en svevisk med kvindeligt forspand.<br />
Gefion hører ind i denne række, men med kendeligt særpræg;<br />
både typemæssig og geografisk repræsenterer hun et yderpunkt af<br />
plojemotivets udvikling. Hendes dyrkelse, som vi ikke kildemæssig<br />
kender til, må vi slutte har været den sædvanlige mimiske fremstilling<br />
af gudindens frugtbargørende plojning. Den har givet anledning<br />
til en friere mytedannende fantasivirksomhed, hvorved<br />
landudplojningen og plovgaven droges til som episke træk; alle<br />
plqjemotiver i sagnverdenen har haft en tilbøjelighed til at lade sig<br />
1 Velvillig meddelelse fra dr. Gudm. Schiitte; jf. hans Altyske anneksionslærdomme<br />
(1909) s. 129, med påberåbelse af Edu. Scliroders udtalelse.
Change language