Danske Studier 1910

144 FRA SPROG OG LITERATUR: OM URHØNSENES YNGEL
hvorfra vi vel har Nafned paa Danske og kalder dend fugl uhrhane.
Men, Min Herre, før disse gamle Mænd lærte mig dette, har ieg paa
min Ære vel for 20 Aar siden hørt det ieg fortalte af gamle ulærde
skytter; Og maatte ieg nu erindre (1) fortalte ieg alleene, hvad der er fortalt
og troed af andre, (2) fortæller disse gamle drenge, som af lærde folch
holdes for troeværdige i andre passer, denne Uhrhønsenes Ynglend end
utroliger end hvad ieg fortalte, (3) finder ieg ey det er giensagt af lærde
folch, som Salmasius, Casaubonius, der har stricte examinered disse
gamle deris skriffter. (4) End ydermeere til Min Herres fornøyelse, fortæller
Solinius, at om et Menniske kommer stædet nær, hvor hønsene
ligger paa Eg, flyver de folch snart imod, eller lidet fra dem, og enten
som de ey vel kunde gaae, eller ey vel kunde flyve, for at locke og forvilde
folch fra deris Ræder, een historie som min Herre self fortalte var
ham passered, Og dette skriver denne samme gamle Auctor, som og
har skreved sammesteds de Andre urimeligheder i hans bogs 7 Gap. Saa
de Gamle var dog iche slet Jyder 1 i hvad de skreve.
Og maatte nu min ringe Meening høres her om: (1) forstaar vi ey
de Vundervercher som ere i Naturen e. g. at et forraadned sædekorn i
Jorden kand blomstres og leve igien, saa kand vi ey dømme Noged sant
eller usandt uden hvad vi forstaaer, og mindre kand vi dømme end de
der har andvendt deris tider paa at udstudere Naturens Sager, (2) er
ieg dog iche saa lættroende, at troe alt dette som nu af gamle Scribentere
fortelles om denne Materie, at undfangelsen alleene skulde
skee ved disse omstændigheder, mens vel alt dette skeer, saa at lufften,
skogren, siunen (?) bereder og ophidser hønsene der til, og mulig siden
de har maged sig med hanerne, at dend slim disse da kaster fra sig
størcher undfangelsen saa dend uden slimen ey kunde skee, thi naturen
har ey andordned noged forgieves; Maatte ieg og her erindre, at Ghristne
Naturkyndigere tilregner de Ægyptiske Vande Israeliternes frugtbarhed
der, helst vi har i historierne, at een Ægyptiske Konge gaf sin Datter
som blef gift i et andet land nogle Krucher fulde med sig af Nili Vande
til hiemgift. Saa der maatte vel merches i denne materie, at der er
forskield i dend aet at Creaturerne pares og imellem dend, at hunnerne
undfange "
Meddelt af C. Klitgaard.
1 dumme — en taabelig Jyde.