Danske Studier 1910

30 AXEL OLRIK
andre Steder i Bugten voxer ingen, da tviler de ikke paa denne Histories
Sandhed. Til dis ydermere Forsikring, sige de, at Hullet, hvor udi hånd
har giort sit Slæbe-Tou fast, er endnu at see udi Øen."
o. (Gieseckes Mineralogiske rejse i Gronland, udg. F. Johnstrup
1878, s. 64; dagbogsoptegnelse 1807.) „Det stejle, sønderrevne og
søndersprængte ved disse ubeskrivelig stejle klipper, og deres art af
sten, stikker så sært af mod stenarten på Gronlands fastland, at man må
tilgive Grønlænderne den naragtige logn, idet de i deres overleveringer
påstår, øen i gamle dage har stået på et andet sted, men at en stor
angekok eller heksemester har taget den bort derfra og bugseret den
efter sin kajak langs ad Davisstrædet til den såkaldte Diskobugt."
6. (H. Rink, Eskimoiske eventyr og sagn, II, 1871, s. 105.)
Sydpå lå en gang en hoj ø, men den lå i vejen for fastlandsboerne når
de skulde til deres fangeplads. De bestemte da at fjærne den ved hjælp
af trolddom. To gamle mænd tog et barnehår og sang tryllesange over
øen så der blev huller til at fæste det i og spændte deres kajakker for;
men en tredje, der vilde at øen skulde-blive, bandt sin sælrem i den og
søgte at holde den tilbage. Under tryllesange løsnedes øen og slæbtes
udefter; sælremmen rakte sig tyndere og tyndere, og til sidst brast den;
og under stadig sang førte de øen langs kysten nordpå. Da hørtes der
sang fra Kounaks fjælde, at herefter skulde de være de hojeste i Sydgronland.
De vedblev at slæbe den helt ud på natten, indtil de nåede
Ilulissat, hvor øen blev liggende; og endnu samme nat vendte de tilbage.
„Derfor ligger ,Den store ø' hist i nord helt udenfor fastlandet, og havet
hist udenfor kysten er ganske grundet, fordi ,Den store ø' har fulgt
den vej."
Tillæg III
Plov-mandagen i England.
Af de mange engelske skildringer af livet på 'the Plougle Monday'
fortjæner en enkelt at hidsættes, fordi den tydeligere end nogen anden
viser den pudsige blanding af folkelystighed og nedarvet skik med hojst
typiske former. Den er fra Lincolnshire 1 .
„Så rå den var, bragte plovgangen dog liv i det alvorlige vinterlandskab,
når den kom bugtende sig langs de stille hjulspor-veje, på vejen
fra den ene landsby til den anden; for plqjekarlene fra mangen småby
eller gemt bondegård sluttede sig til hqjtideligholdelsen af Plov-mandag.
Det var intet usædvanligt, i alt fald for en snes år siden, at se disse
„jordens sonner" spænde sig selv med reb foran ploven, iført rene skjorter
til ære for dagen. Der var ingen grænse for, hvor mange der kunde
1 Dyer, Br. Customs 40. — En storre samling af efterretninger, fordelte efter
de forskellige egne, findes i DFS 1906, 45 b: nytår, plovgang. Af kilder fremhæver
jeg: Wright, English dialect dictionary: Fool Plough, Plough Monday;
Hazlitt, Pop. Antiquities (1870) I 281 ff; Dyer, British pop. customs (1876) 31 ff;
Hone, Every day book (1840) I 72; Folklore journal V 161; Folklore VIII 184;
County Folklore V 224 f; Mannhardt, Baumkultus 557. (Jeg behøver næppe at
tilfoje, at jeg skylder H. F. Feilberg en stor del af disse henvisninger.)