Danske Studier 1910

ANTEGNELSER TIL DE TOLV PARAGRAFFEN 221
II. At II. F. dækker nogle af P.-M.'s Kvindeskikkelser og har Part
i andre, bekræfter V. A. med ny Ord, men hvorfor, naar Begrundelsen
stadig er den samme, d. v. s. beror paa V. A.'s Paastand?
I. Digtet „Perlen" er stadig et typisk Exempel paa Familietraditionernes
og V. A.'s Skrøbelighed. Fred. Lange knytter det til Forlovelsen
1838 med Charite Borch, skønt Digtet blev offentliggjort 1. April og Forlovelsen
efter Traditionen foregik kort forinden i en Robaad paa Farum Sø — altsaa
senest i Marts! Afskriften af Digtet i Brev til Molbech af 10. Juli 1836
omstyrter denne i sig selv forvrøvlede Tradition og viser, at Digtet er
skrevet ved Midsommertid dette Aar i Aarhus. Charite Borch gaar altsaa
helt ud af Spillet, H. F. og L. E. eller en anden af de tidligere Flammer
bliver tilbage som Muligheder, og en af Aarhusveninderne (deriblandt
L. E.) er mest nærliggende. Men — Forudsætningen er, at Digtet overhovedet
er skrevet med Tanken paa en Kvinde. Det paastaar V. A.,
men intet i Digtet tyder derpaa, mindst af alt den oprindelige Titel („Købmanden");
det er skrevet over et Bibelsted, ingen Kvinde nævnes, Købmandens
Situation (fjernt fra Hjemmet) er stik modsat P.-M.'s, Købmanden
har ofret alt for at besidde Perlen (Himmeriges Hige), P.-M. har
intet ofret og ingen Perle (Kvinde) vundet. Grumme barokt vilde det
ogsaa være, om P.-M. kort efter Affattelsen skulde sende den gnavne
Molbech et „Kærlighedsdigt", som V. A. kalder det (I 82), med Titel
„Købmanden" og en Henvisning til Matth. 13, 45, 46 til Trøst for hans
tunge Sind. Hvorledes vilde mon V. A. have tolket dette Digt, hvis han
havde faaet det til Behandling, før Traditionen om L. E. var draget
frem? belagt med Virkelighed skulde det vel have været? vilde han
trods alt have taget sin Tilflugt til den uopslidelige H. F. eller brugt
Købmandskonen i højrød Kjole, som P.-M. efter Traditionen kurede saa
voldsomt til, at hendes Bulbider af en Mand klagede til hans Fader
Bispen? Og overhovedet, siden han traf denne Perle paa et Klubbal, hvad
vi stadig ikke véd, at han gjorde med L. E., var her saa ikke en alvorlig
Grund for V. A. til at undersøge, om ikke Mødet mellem Adam og
Alma og andet, som nu tynger paa L. E.'s Skuldre, kunde lægges over
paa den unge Frue? Der vilde vel nok foruden meget, som ikke passede,
kunne findes noget, der passede — og det vilde være ganske i Metodens
Aand.
Mit Angreb beror altsaa stadig ikke paa en Miskendelse af Hensigten
med V. yl.'s Bog, men paa en Underkendelse af Udførelsen.
Carl S. Petersen.