Danske Studier 1910

GEFION. STEDNAVNE MED (1EVN- 27
Vi kender ingen -toft sammensat med gudenavn *.
, Vi kender intet sikkert eksempel på gudenavn sammensat med
-inge 2 .
Man kan, om end sjælden og næppe uomtvistelig, eftervise gudesammensætninger
med -vad: Tiiswath (af guden Tir), Hellevad (det hellige
vadested) 3 .
Ikke et eneste af disse navne indeholder noget for gudenavne karakteristisk
sammensætningsled, således som tilfældet var med Geffnøwe
i Sjælland. Derimod er der en stedlig ejendommelighed: de
ligger alle ved å eller sø. Gentofte ved Gentofte sø, ved Gentofte
ås udløb; Gevninge ved Lejre å, der her breder sig ud til en sø (nu
mose); Gevnskov omkring Gjæw-bækken på bredden af Hellesø. Gefnewathe,
Giafnwath betegner sig allerede ved selve navnet som liggende
ved et vadested; og for resten kan der efter kilderne — hvad man hidtil
ikke er bleven opmærksom på — ikke være tvivl om at stedet har
udgjort en del af Gevninge bys område 4 . „Giafn's" vadested må da være
et vadested over Lejre å. Endvidere hører hertil vistnok også gårdene
Jennet ved Gårdbo sø i Vendsyssel, der synes at gå tilbage til et ældre
*Gefn-with o: Gevnskoven; formen Jennet kendes ikke ældre end 16de
årh., og stedet har ligget i den store skovstrækning ved søen. Altså:
navnene med Gevn- er altid knyttede til en anseligere sø
eller å; og rimeligvis har da dette forhold været bestemmende
for navnets tilblivelse.
Vi kan prøve dette resultat ved at udstrække undersøgelsen til at
omfatte hele Norden, og alle de stednavne hvor stammen Gev- forekommer.
Vi går forst til Norge, der hyppig har det ældste sæt af stednavnsdannelser.
Her er Gef et gammelt elvenavn. Typisk eksempel er
elven Gef (Jæv, Jøv) i Telemarken, der giver navn til dalen Gevadal
(med gården Gjeveland) og søerne Gjevarvatn og Gjevden. Andre elve
af samme navn spores nu kun i deraf afledte stednavne: Gevarvand;
Gefnes („ved en bæk nær dens sammenløb med en anden"); Gjævenes
(ligeledes); Gjævestaa („ved udløbet af en elv"); Ge[f]vatn; Geffren(V);
Gjefsjøen. Navnet hænger ojensynlig sammen med verbet gefa, at give;
det betyder da den givende (o: den fiskerige). Et tilsvarende længere
elvenavn Gefandi (ligefrem tillægsmåden „den givende") forekommer
i sammensætningen „Gefandrhol". Endelig finder vi på Nordhordeland
1
Herhen hører sikkert ikke Frøstolft 1343 Upland (Lundgren s. 66). " Uvisse
er danske stednavne Beldringe (af Baldr — egennavn ell. fællesnavn —, eller
af Baldrekr, jf. Hellquist. Svenska ortmann på inge, 10); det jyske Guthing
(nu Gudum) og det skånske Gythingæ (Gøngerne), der kan udgå fra et med
Guth- sammensat personnavn; Nirthingia(r), beboerne af Nirthingia-hundare i
Upland, afledes ikke umiddelbart af Nerthus, men af søen Nardingen.
8 0. Nielsen
i UJBland. I 264 * Århus kanniker fik 1202 skænket en på Sjælland liggende gård
„Giafnwath med møllen og øvrige tilliggende" (om hvis senere skæbne der intet
mældes), 1244 bortsolgte de til Roskildebispen „alt gods de har ejet i Giæfning*
(uden at brevbogen indeholder noget om dets oprindelse; SRD VI 404. 398).
De to poster må da være identiske. Eller måske har Århus kanniker samlet
på sjællandsk gods med Gevn-navneV