Danske Studier 1910

GRUNDLAGET FOR DET DAMSKK RIGSSPROG 211
Derfor maa vi vistnok lade Dr. K.'s Paastand om Høj- og Klostergejstlighedens
Indflydelse paa Skriftsproget fare samme Vej som hans
Paastand om Højadelens Indflydelse.
Tilbage bliver Paastanden om Skrivernes — navnlig Kancelliskrivernes
— Hævdholden af Traditionen. Denne Paastand er utvivlsomt
rigtig, hvad jeg udførligt har godtgjort i min Afhandling, og det glæder
mig, at Dr. K. anerkender Resultatet af mine Undersøgelser om dette
Hovedpunkt.
Dr. K.s Hypotese tror jeg da næppe han vil fastholde overfor Skriftsproget.
Lad os nu prøve den overfor Talesproget. Skulde Højadelen,
Højgejstligheden og Klostergejslligheden have haft nogen afgørende Indflydelse
paa Rigsmaalets Dannelse og Udvikling? Det er rart, at Dr. K.
nævner Klostergejstligheden. Herved faas dog ét kronologisk Holdepunkt
i den iøvrigt ganske tidløse Fremstilling. Talen maa være om Sproget
i en Tid, da der fandtes en Klostergejstlighed, d. v. s. det kan senest
være første Halvdel af 10. Aarh.. det drejer sig om. Men i hin Tid
fandtes intet Rigsmaal. Næppe nok var det i sin Vorden. Ved Hoffet
taltes i Beg. af 16. Aarh. bredt Sjællandsk, hvad vi lærer af Sproget i
Dronning Elisabeths Breve (se Vilh. Thomsens Af hl. i Forhandlinger
paa d. 4. nord. Filologmøde S. 221), i Adelskredse taltes rent Jydsk og
Fynsk og Sjællandsk, hvad vi har Vidnesbyrd om i de bevarede Adelsbreve
fra 16. Aarh. (jfr. Dahlerups Sproghistorie S. 59), og Gejstligheden
talte som andet Godtfolk deres Hjemstavnsmaal, hvad man som ovf. omtalt
kan se af Ortografien i deres Skrifter. Naar et Rigsmaal vandt frem,
vides ikke. Sikkert er det, at endnu i Midten af 17. Aarh. har Talesproget
selv i de højeste Cirkler været stærkt præget af Dialekterne: I
Kristian den Fjerdes Breve og Dagbogsoptegnelser findes mange Dialektformer
(Kami „Karl", huus „hos", kam „kom" osv.). I de omtrent samtidige
Dagbogsoptegnelser af Rigsraaden Otte Krag findes mangfoldige
vestjydske Ordformer (begraffuels, trei „tre", heller „eller", hånd „Haand"
osv.). Og ligesaa „provinsbundet" som Sproget har været ved Hove og
hos Højadelen, synes det at have været i den lærde Verden. Jacob
Madsen Aarhus' lille Skrift „De literis" viser som bekendt, at den
berømte Filolog talte ravjydsk; og af det nyligt udgivne Manuskript af
Ole Rømer (Adversaria, udg. af Th. Eibe og K. Meyer Kbh. 1910)
ser vi, at den verdensberømte Astronom og Matematiker aldrig aflagde
sit jydske Hjemstavnsmaal (trey „tre" S. 109, 119, 188, 189, heller „eller"
S. 119, 189, tom „Tomme" S. 114, Veymolle „Vejrmølle" S. 114 o. m. a.).
Højadel, Højgejstlighed og Klostergejstlighed Landet over har da lige
saa lidt skabt Grundlaget for Rigstalesproget som for Rigsskriftsproget.
Og at hævde, atRigssprogsdannelsen fik sin Afslutning i „de store
Sundbyer, København og Malmø" er ligesaa misvisende. Dannelsen af
Rigstalesproget var næppe begyndt, da vi mistede Skaane, og da i 18.
og 19. Aarh. Dannelsen af Rigsmaalet fik sin Afslutning, d. v. s. da et
normeret Talesprog forelaa, var Malmø længst forsvensket og havde ophørt
at øve Indflydelse paa dansk Sprogdannelse. Dermed bortfalder ogsaa
Dr. K.'s sindrige Hvpotese om det „midtdanske" Rigssprog, som vel har
14*