Danske Studier 1910

210 KRA SPROG OG LITTERATUR
Skrivere. Egenlige Privatskrivelser fandtes der kun saare lidet af, dertil
brugte man ikke det dyre Pergament. (Jfr. Danmarks Riges Historie
II S. 8; O. Nielsen, Jydske Tingsvidner, Indledning). I et Originaldiplom
fra 8. Aug. 1401 skriver Hr. Anders Jacobson Lunge et dadelløst dialektfrit
Kancellisprog til Dronning Margrethe, men i et Diplom, der er halvandet
Aar yngre (19. Febr. 1403), skriver han til sin Broder udpræget
Ømaal (holsær, gorthin — gennemført jæk, men i Kancellibrevet gennemført
jah osv.) Mon Grunden er, at Hr. Anders Lunge er blevet saa
meget mere „provinsbunden" paa det sidste Aar, eller mon den ikke
snarere er den, at Kancelliets Skriver har udført den første Skrivelse,
men den lokale Skriver den sidste?
Senere ændredes jo dette Forhold. I Slutningen af 15. Aarh. og
i 16. og 17. Aarh. skrev Adelen — Herrer og Damer — Breve og
Bøger i Mængde. Men det er ganske vist ikke „Rigsskriftsprog" vi finder
i dette adelige Efterladenskab. Tværtimod har vi i hin Tids Adelsbreve
det ypperligste Materiale til Undersøgelse af Tidens Mundarter. Saa Paastanden
om Adelens Indflydelse paa Skriftsproget maa vi vistnok lade falde.
Med Gejstligheden var det noget andet. Den har altid været
oplært i Skrivekunsten og fra den har vi da ogsaa bevaret mange latinske
Aktstykker, fra hin Tid, da det danske Rigssprog blev til; derimod
hørte det til Undtagelserne, at den benyttede Modersmaalet i Skrift.
De danske Aktstykker, der fra 14. og 15. Aarh. er bevarede fra Gejstligheden,
er af samme officielle Art som Højadelens, og som dennes præget
af Skriveren, ikke af den, i hvis Navn de var udstedt: I et Originalbrev
fra Sjællands Biskop, dateret 2. Febr. 1396 skrives aldeles gennemført
Formen them og Adverbialendelsen -like, men i et Brev fra 27. Nov.
1397 skrives ligesaa gennemført thom og -lica. Mon Forklaringen er den,
at Bispen er blevet stærkt paavirket af Skaansken i de mellemliggende
Par Aar, — eller mon Aarsagen ikke snarere er, at to forskellige Skrivere
har ført Brevene i Pen. I et Brev fra Hr. Lave, Viborgs Bisp,
dateret 23. Juni 1399 finder vi saa gode jydske Former som: thet skal
tvær, jen ætiigh mund, jen skeligh mand, then forsawth her Christiern
hans wegne, thet forsawth gooths, the forsawth pænningæ osv. Enten
maa dette skyldes, at den højgejstlige Herre har været mere provinsbunden,
end af Dr. Marius Kristensen formodet, eller ogsaa maa Forklaringen
være, at ikke Bispen, men hans jydske Skriver har skrevet
Dokumentet. Og dette turde være det virkelige Forhold.
Klostergejstligheden, Munkene, benyttede derimod alt i 15. Aarh.
for en stor Del Modersmaalet. I Klosterhaandskrifterne fra hin Tid har
vi da ogsaa en righoldig Kilde, som baade Dr. K. og jeg har øst af, til
Kundskab om — Datidens Mundarter.
Men naar vi ned i 10. Aarh., skrev ogsaa II øj gejstligheden Dansk
og vel at mærke med egen Haand. Og det maa siges, at de i Troskab
mod deres Hjemstavnsmaal ikke giver Adelen noget efter. Bedre Vidnesbyrd
om hin Tids fynske Maal, end vi har i Biskop Hans Tavsens
Skrifter, og bedre Vidnesbyrd om Tidens jydske Maal, end vi har i
Biskop Jørgen Sadolins Skrifter, kan man ikke forlange.