Danske Studier 1910

FRA SPROG OG LITTERATUR
TIDER OG TYPER
Vi Ih. Andersen: Tider og Typer af dansk Åands Historie. I Erasmus;
2den Bog, det lsde Aarhundrede.
Hurtigere end man kunde vente, er 2den Del af Professor Vilh.
Andersens „Tider og Typer" fulgt efter forste Del. Fremstillingen er
med dette Bind ført helt ned til Aar 1800, og det er altsaa nu muligt
at faa en klar Foresilling om dette Værk, der utvivlsomt bliver et af de
betydeligste om dansk Litteratur.
Forfatterens Plan er, som bekendt, gennem en Række Typer fra de
forskellige Tider at give et Billede af det danske Aandsliv og derudfra —
ikke med nogen forudfattet Doktrin -- at bestemme den danske Aands
Ejendommelighed. Forste Række skal behandle Humanismen, og de to
udkomne Bøger, der bærer Fælles-Undertitlen Erasmus, giver nu den
egentlige Humanisme. Som en middelalderlig Forgænger for denne staar
Saxo; gennem en ypperlig stilistisk Prøvelse træder „vor Historieskrivnings
Fader" levende frem, ofte med et humoristisk Skær over sig men
dog saa hjertelig sympatetisk. Saa drages Linien fra Morten Børup over
Chris tiern Pedersen, Petrus Parvus, Oluf Chrysostomus, Erasmus Lætus,
Venusin og Resen til Ole Borch. For de fleste Litteraturinteresserede
har disse Navne hidtil sikkert ikke været stort andet end Navne; under
Vilh. Andersens Behandling bliver de levende Mennesker, især bliver Erasmus
Lætus og Venusin en hel Opdagelse.
Alligevel — mellem os og disse gamle Latinere staar dog Sproget
som et Plankeværk, det ikke er givet enhver at overstige. De fleste maa
give sig Vejviseren i Vold, tro ham paa hans Ord og Citater (ved de
mesterlige Oversættelser, hvori disse gives, tvinger han os næsten til at
sværge paa hans Ord) og mister derved i Grunden det bedste ved Studiet
af den nationale Litteratur: selvstændigt Syn og Dom. I det ny Bind er
Forholdet anderledes. Her bliver Modersmaalet Medium, og idet vi nu
selv kan prøve Forfatterens Metode og Resultater, bliver Læsningen helt
anderledes frugtbar. Man kan tvivle, man kan tillade sig at have en
anden Mening, faa et andet Facit ud end Forfatteren. Forhaabentlig vil
ogsaa denne anden Del blive læst i langt storre Kredse end Litteraturhistorikernes.