Danske Studier 1910

BJOVULF 113
kamp — der ellers for den almene bevidsthed står som det forholdsvis
langtrukne — får, læst hqjt i denne oversættelse, en betagende magt
som af en digterånd der helt er fyldt af sit æmne, en ustandselig riven
med i situationens storhed som i en græsk tragedie. Man føler at man
kommer nærmere ind mod det hjærtelag, hvormed digteren og hans
oldtidstilhørere opfattede Beovulfkampen.
Dette bor alle, der sysler med vor fjærne fortid, mærke sig: at vi
har en Beovulfoversæltelse, der værdig lægger det gamle åndsværk frem
for enhver der vil kende det.
Det havde været Adolf Hansens hensigt også at give os hele Beovulfdigtets
skæbne fra dets kilder og til dets rolle i nyere tids forskning
og digt. Det er kun blevet til notitser og penneprøver; og opgaven må
ligge til nogen anden. Men det vi har fået er i sig selv godt nok, og
er det bedste. A. O.
NORDISKE OG TYSKE BØNDERGÅRDE.
K. Rhamm, Ethnographische Beitråge zur gcrmanisch-slavischen Altertumskunde.
1. Teil: Die Grosshufen der Nordgermanen. — 1. Abteilung: Urzcitliche
Bauernhot'e in germanisch-slnvischen Waldgebiet. 1. Teil: Altgermanische
Bauernhofe im Obergange vom Saal zu Fletz und Stube. Braunschweig
1905—8. XIV + 853 + XXXII + 1117 ss.
Et ualmindelig bredt anlagt, omfangsrigt og grundigt værk, bygget
på årelange indsamlinger og studier, og røbende en forbavsende kendskab
til selv de mindste enkeltheder i vidt spredte landes agrarforhold
og bygningsskik. At give en blot ganske kortfattet oversigt over det omfattende
arbejdes hovedindhold og synsmåder er imidlertid en næsten
uoverkommelig opgave; ti ligeså grundigt forf. går til værks, lige så
uoverskueligt og vanskeligt at finde sig til rette i er hans arbejde, og
overfor adskillige af hans enkeltundersøgelser er man noget i vilderede
med, hvad betydning de egentlig har for sammenhængen og helheden,
ligesom man stundom har noget ondt ved at få fat på de almindelige
slutninger, som forf. drager ud af det kæmpemaessige stof han har sanket
sammen, i det helheden stundom så at sige drukner i alle enkelthederne.
Og det er synd for hans store værk, der i virkeligheden er
så rigt på skarpsindige og tankevækkende undersøgelser, og som først
og fremmest udmærker sig fremfor så megen anden tysk forskning på
bygningsskikkenes område ved i størst mulige omfang at støtte sig til et
med stor flid og ihærdighed indsamlet etnografisk materiale (o: oplysninger
om bøndernes overleverede bygningsskik i de forskellige egne og
lande), medens den filologiske fortolkning af gamle tekster med rette
sættes i anden række. Man tilgiver derfor let forf., at han stundom har
en noget overdreven tillid til dette materiales rækkevidde og ingenlunde
altid holder sig indenfor det sandsynliges grænser i sin iver for at spore
levninger af oldtids sæd i nutidens bøndergårde. På den anden side må
det siges at vanskeliggøre bedømmelsen af værket en del, at de to ud-
Danske Studier 1910. 8