Danske Studier 1910

GEF10N 21
drage ind. Episk udformning er også de mægtige øksne, men beretningen
om at det var hendes sonner står som lævn fra den
ældre form.
Det menneskelige forspand skiller de mytiske og rituelle plovkørsler
ud fra oldtidens dagligliv, hvor okser var det brugelige;
det har givet plovgangen den festlige karakter og mylen dens
sving af at være hævet over menneskelivets sædvanlige kår. Men
hvad der for én tidsalder er religiøs skik, har som oftest tilhørt
dagliglivet på et tidligere trin. Plojning ved menneskekraft hører
til på et langt tidligere trin af menneskehedens udvikling. Endnu
træffer man, i Sydøsteuropa og i Nordafrika, at bonden plojer med
kone og ko spændte for ploven. Sagnet fortæller, også i Danmark,
om tyranniske herrer der spændte mennesker for ploven. Men
den almene skik må ligge langt tilbage; allerede fra bronsealderen
kendes den af mand styrede plov med trækdyr for (helleristning i
Bohuslen).
Myten vidner, at Gefion står i et særligt forhold til Sjælland;
hendes navn og væsenstræk peger mod en frugtbarhedsgudinde
med fuldt udviklet kultus. Men hvis delte er tilfældet, må vi også
vente at finde spor af hendes dyrkelse på disse egne, forst og
fremmest i stednavne. Og omvendt, hvis intet spor af hendes
dyrkelse eksisterer, løsnes grunden under hendes stilling som en
guddom med stærkt udformet dyrkelse.
Vi har en række stednavne, der lydlig minder om hendes
navn; men jeg springer straks til et enkelt, landsbyen Gevnø på
Sjællands østkyst (Lyderslev sogn i Stævns).
Som ældre former af navnet er overleveret Geffnøwæ 1387,
Geffnøwe 14U0 1406, Gefmie 1678'. Ingen, der kender vore stednavnes
udvikling, vil være i tvivl om, at navnets sidste del er
æ. d. -høghæ, oldn. -hangar, o: hoje. Navnet er karakteristisk
for guders opkaldelse; vi har Thorøwe (Toroje) i Stævns, opkaldt
efter Thor, og i Fyn Nwrdmce (*Njar5haugar, de to byer Nærå),
opkaldte efter Nerthus eller Njord. Når vi har Thorøwe liggende
kun en og en halv mil fra Gefj'nøire, er det en ret tvingende
tanke, at de må forklares pasamme måde: Thors hoje og „Gevns"
1 Erslev, Repertor. nr. 3590 (vidisse 1400 af brev fra 1387). 4311. 4847;
UJBland. I 234.