Danske Studier 1910

194 KULTUR OG FOLKEMINDER
for et bestemt Omraade eller inden for en begrænset Tid eller inden for
en Kulturperiode finder Tilknytninger og Ligheder, saa vi ser hvert Træk
i et Perspektiv af sammenhørende Forestillinger. Derved fastslaas det
omtalte Træks Sted, Tid og Livssyn.
Et af Hovedpunkterne i Bogen er at forklare den Kendsgerning, at
et stort Stykke af Skjoldungernes Historie i Virkeligheden kun handler om
Starkad i sit Forhold til Kongeslægten, medens alt andet i Kongernes Liv
overspringes. Dette og hermed sammenhørende Emner behandler Forf.
saaledes, at han undersøger hvert Digt og hvert Sagndrag i dets Forhold
til den Tid og det Sted, det er knyttet til. Han bestemmer dels „Synskreds".
For at give en Forestilling om Værkets Omfang og videnskabelige
Fremgangsmaade, skal vi fremstille nogle af dets Hovedtræk og Resultater:
Hovedkilden for vort Kendskab til Starkad er Sakses Historie. Granskningen
af Sagnstoffet tager ved med Ingj aids kvad et. Først søger Forf.
at udskille og paa Nutids-Dansk genskabe det olddanske Digt, der har
foreligget Sakse. Ved indgaaende Kendskab til baade Oldtidens og Middelalderens,
særlig Sakses, forskellige Tankegang og Udtryksmaade er
hans Blik skærpet til at se, hvad der maa have hørt til Olddigtet, og
hvad der skyldes Sakses Bearbejdelse, slundom Misforstaaelse. En Vending
hjemles som ægte ved at sammenholdes med lignende fra den Oldtidsdigtning,
vi har i den oprindelige Form. Med „Kulturtræk", Omtale
af Genstande og Drag af Levevis gaas der frem paa samme Maade.
Ingjalds tyske Dronning skænker Starkad sit Hovedbind af Guldtraad,
og dette — blandt meget andet — vækker Starkads Harme. Et sligt
Optrin er kun forstaaeligt, naar det henføres til en Tid, da baade Mænd
og Kvinder kunde bære saadanne Hovedprydelser, altsaa hører det ikke
hjemme i Middelalderen, da kun Kvinder bar Guldlad. Men paa den
anden Side maa Optrinet stamme fra en Tid, da det var en ny Mode
her i Norden at pynte sig paa denne Maade, eftersom det vækker den
gammeldags Starkads Afsky. Dette fører til en Undersøgelse af Tidspunktet
for Hovedbaands Komme til Norden. Omtale af Hovedbind i
Skjaldekvad, Hovedbaand fundne i jyske Grave, Mønter med baandomvundne
Hoveder, Billeder med Hovedbind fra andre Lande drages da ind
i Undersøgelsen for at bestemme Kulturfænomenets og dermed Digtets
Tid. Og noget lignende sker med andre Kulturminder i Digtet. Med
poetisk Sans eflerføler Forf., hvad videnskabelig Fremgangsmaade har
bragt ham af Resultater. Genskabelsen af Digtet er paalidelig, sand og
kraftfuld. Saaledes genopstaar i Nutidsdansk dette Digt, som A. O. henfører
til det 10de Aarhundredes Danmark. Dets Hjemstavn fastslaas ud
fra den Kendsgerning, at dets Synskreds er dansk og intet andet. Dets
Alder ses af dets hedenske Gudetro, af det f5r omtalte Hovedbaand, og
af den Omstændighed, at det maa være digtet til et Folk, der efter, en
voldsom Kraftudfoldelse under de ældre Vikingetog er faldet hen i Fred
og Vellevned.
Den forste Spire, vi kender, til Starkadskikkelsen findes paa det Sted
i Beowulf hvor den gamle Hadbardekæmpe ægger en Landsmand til