Danske Studier 1910

208 FRA SPROG OG LITERATUR
villet fremstille sporsmålene fuldt videnskabelig. Denne samling af forsyndelser
mod sprogets historie og af vilkårlige afgorelser ud fra de
ringeste kilder gor krav på at tale på den krænkede videnskabs vegne!
Hidtil har sprogmændene tiet stille til den mængde af fejl der ledsager
prof. S.s navnearbejder, idet man regnede sig bunden til taknemlighed
på grund af det gode som hans snille og flid havde tilført
dem; man trøstede sig med at pletterne var så iøjnefaldende, at enhver
efterfølger med lethed kunde fjærne dem. Men når han så udæskende
fremstiller sit eget som ett med videnskabelig metode, så må dets store
umetodiskhed lægges for en dag. Axel Olrik.
GRUNDLAGET FOR DET DANSKE RIGSSPROG
I den Anmeldelse af min Bog .Studier til det danske Rigssprogs
Historie", som Dr. Marius Kristensen har offenliggjort i 2. H. af D. St.,
imødegaar han selve Slutresultatet af mit Arbejde: at Sjællandsk er Grundlaget
og Enegrundlaget for det danske Skriftsprog. Overfor dette Resultat
opstiller han en ny og vidtrækkende Teori, som det vel er værd nøjere
at prøve Holdbarheden af. Dette er Hensigten med de følgende Par Sider.
Det danske Rigssprog er to forskelligartede Sprog: Skriftsproget og
Talesproget; men hverken dettes eller hints Udviklingshistorie er endnu
skrevet. I min Disputats har jeg søgt at give et Bidrag til Skriftsprogets
Historie; og det Resultat, jeg her naaede til, var følgende:
Fra det Øjeblik af vi træffer danske Haandskrifter, d. e. fra Slutningen
af 13. Aarh., har der existeret traditionelle Skriftsprog. De Lydforbindelser,
der regelmæssigt udtrykkes f. Ex. i AM. 4-55, 12° af Eriks
sjæll. Lov, svarer aldeles ikke til de Lydforbindelser, der fandtes i den
sjællandske Mundart, da Haandskriftet blev til; de svarer til Dialekten
adskillige Aarhundreder tidligere. Saaledes er der — for blot at nævne
ét Exempel — ikke den mindste Tvivl om, at Lydforbindelsen ag dengang
var blevet aw, som den af Vanvare af og til skrives, mens den
almindelige Skrivemaade dengang og Aarhundreder efter var ag. Og
som der var et traditionelt sjællandsk Skriftsprog, saaledes var der et
jydsk og et skaansk. Men disse bukkede ganske under for det sjællandske;
det blev Statssprog, og Statssproget blev Rigssprog.
Aarsagen hertil var først og fremmest, at Kongemagten, Centralmagten,
havde Sæde paa Sjælland. Fra Slutningen af 12. Aarh. var
Kongemagt og Kirkevælde koncentreret her. Men naar Centralmagtens
Skriftsprog, Statssproget, sejrede saa hurtigt og saa let, laa det i, at de
øvrige Skriftsprog manglede baade politisk Modvægt og en Litteratur, der
kunde give dem Livskraft.
Alt dette har jeg ved talrige Exempler grundet paa Undersøgelser
af de overleverede skrevne og trykte Kilder fra c. 1250 til 1550 paavist
i min Disputats. Dr. K. søger ikke at rokke ved Rigtigheden af de enkelte
Dele af Undersøgelsen, men dog forkynder han med Myndighed om
Hovedresultatet: Jeg holder nu alligevel ved mit.