Danske Studier 1910

24 AXEL OLRIK
erkendt 1 . Der kan være grund til yderligere at lægge mærke til,
hvor ofte småøerne er helligede en enkelt guddom. Niærdholm
ved Skåne nævntes nylig; men ikke mange mil fra Ithænø træffer
man to gange Thorø (Turø ved Svendborg, og Torø ved Assens) 2 .
Idun og Gefion, disse baggrundsfigurer i Eddamytologien, har
altså en gang på dansk grund været betydningsfulde gudeskikkelser.
Kan vi endnu i myterne finde spor af den rolle, de har
spillet i en tid, ældre end den hvor den valhalske gudekres blev
dannet?
For Idun har vi to mytiske holdepunkter: 1) hun bærer asernes
foryngelsesæbler, og er hovedperson i en myte, hvor hun og
æblerne ranes bort ved Lokes letsind, og hentes tilbage af ham i
falkeham, forfulgt af Tjasse i ørneham; 2) hun er guden Brages
ægtefælle. Brage er en overordenlig sen gudeskikkelse', en af de
mange „Odinssonner"; norron mythologi har følt ham i forbindelse
med digtekunst (bragr, digt), derfor Lokes stikleri til at han mere
er ordets mand end dådens. Men hojere end til dette ordspil
kommer vurderingen af ham ikke; den gud der påkaldes som digtekunstens
ophav, er ufravigelig Odin; vi har ikke i stednavne eller
på anden måde det mindste spor af hans dyrkelse; ja vi har endog
et stærkt vidnesbyrd imod den: Bragi forekommer som navn på
jordiske mennesker, hvad gudernes kultusnavne aldrig gor.
Imod disse mange negative vidnesbyrd står dog et par positive.
For det forste navnet Bragi lader sig næppe skille fra oldn. bragr,
„den ypperste" (bl. a. i åsabragr, „den ypperste af aserne", o:
Thor), ags. brego, herre, hersker; men en sådan benævnelse ventede
man ikke brugt om en smågud, men om en meget anset guddom.
For det andet møder braga(r)full som en særlig hojtidelig form
for en til guderne viet skåldrikning.
Det vigtigste kildested om skåldrikningen er Snorres skildring
af Hladejarlernes store julegilde for de trøndske bønder: „Forst
skulde man indvi Odins bæger, man skulde drikke det til sejr og
magt for kongen, derefter Njords bæger og Freys bæger til åring
og fred; mange brugte dernæst at drikke Brages bæger; man drak
også bæger for sine afdøde frænder og det kaldtes ,minne 1 " 3 . Når
Snorre ligesom med lidt forbehold sidestiller „Brages bæger" med
1
O. Nielsen i UJBland. I 269.
2
sstds. 260; om Nerthus-navne sstds.
260.
s Heimskringla, Håkonar saga go3a k. 14 (F. Jonssons udg. I 187), jf.
Yngl. k. 36.