Danske Studier 1910

108 H. HOLTEN-BECHT0I.SHEIM
mere dyrke Jorden med Held. Det vil gaa dem, som det gik Kain, da
han havde slaaet Abel ihjel: „Hvad har du gjort? Din Broders Blods
Røst raaber til mig fra Jorden. . . . Naar du dyrker Jorden, skal
den ikke mere give dig sin Kraft: ustadig og omvankende skal
du være paa Jorden." I Sussex i England tror man, eller troede i
hvert Fald for en Menneskealder siden, at den Plet Jord, hvor der faldt
Menneskeblod, blev forbandet og var gold i al Fremtid. Naar australske
Indfødte aarolader en Patient, sørger de for, at Blodet ikke falder paa
Jorden, men de stænker det paa hinanden. Af samme Art er en Historie
hos Thukydid, Bog II, Kap. 102. Alkmeon, Amfiaraos's Søn, slog sin
Moder ihjel og maatte derfor flakke rundt fra Land til Land, fordi han
intet Sted kunde (inde Ro for de plagende Rædselssyner o: Moderens
Sjæl, der forfulgte ham for at faa Hævn. Først da han naaede til Echinaderne,
en Øgruppe ved Acheloos's Munding, fandt han Ro. Disse Øer
var nemlig dannede af Flodens Dynd, og de var endnu ikke til, da
han dræbte sin Moder. Følgelig var de ikke besmittede af det udgydte
Blod, og der kunde han være. Denne Forestilling, at det Blod,
der spildes paa Jorden, er en Dæmon, der tager Jorden i Besiddelse,
til Tab for Mennesker, er parallel med Troen paa, at naar Tordenguden
i Lynet farer ned i Jorden, vælger han sig derved denne Plet til Bolig,
der saaledes bliver utilgængelig for Mennesker. Romerne indesluttede
som bekendt et saadant Sted med en særlig Indhegning (puteal) 1 .
Paa Grund af denne Angst for at miste den frugtbare Jord, man
behøver til at leve, tager man ofte ved Henrettelser særlige Foranstaltninger
for at hindre, at Forbryderens Blod kommer paa Jorden. Da en
Kaptajn Christian blev skudt af Regeringen paa Øen Man i 16G0, blev
det Sted, hvor han stod under Fxekutionen, dækket med hvide Tæpper,
for at Blodet ikke skulde falde paa Jorden. Omkring 1688 henrettedes
en Konge i Siam paa følgende Maade. Han blev sat i en stor
Jernkedel og stødt i Stykker med Træmortere, fordi det var ugudeligt
at blande det kongelige Blod med Jorden (man har glemt den egentlige
•Grund og digter saa en anden). Andre siamesiske Henrettelsesmaader
for kongelige Personer er at sulte dem ihjel, kvæle dem eller strække
dem ud paa et Skarlagensklæde og støde dem en Klods af duftende
Sandeltræ i Maven, eller sy dem ind i en Lædersæk med en stor
Sten og kaste dem i Floden; undertiden knækkedes Delinkventens Hals
med Sandeltræs Køller, før han kastedes i Vandet. Flere Slægtninge af
Kong Theebaw i Birma blev i 1878 taget af Dage, ved at man slog
dem over Halsen med en Bambusstok, i kristne af fornem Byrd skulde
henrettes paa Madagaskar; for ikke at spilde deres Blod brændte man dem 2 .
1 Adjunkt Ohrt har gjort mig opmærksom paa Apostlenes Gerninger Kap. 1,
hvor det hedder om Judas, at han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde
væltede ud, hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bor i Jerusalem,
saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
— Skulde Meningen med dette Navn ikke være denne: Paa denne
Mark er spildt Blod, og den er følgelig ikke mere anvendelig for Mennesker?
2 Frazer. Anf. Skrift 354, hvor flere Exempler kan findes. — Theebaw er den
engelske Stavemaade af Kongens Navn.