Danske Studier 1910

118 KULTUR OG FOLKEMINDER
vægge; på selve gulvet vilde kongen næppe enten sætte sig selv eller
byde en gæst til sæde, men kanten af flet kunde nok bruges som siddeplads,
og måske betød ordet bænk oprindelig netop denne forkant af flet,
der muligvis ofte kan have været klædt med fjæle. — Forf. skelner bestemt
mellem -flet og det yngre set, der vel betegner en med flet beslægtet
indretning, men tømret af „stokke* og væsentlig hjemmehørende
i sagatidens soverum. Disse „sætstokke" må efter forf.s mening forklares
som „indsatte stokke", tværstokke indpassede i væggens bjælker eller
mellem hovedstolperne og væggene, hvorimod han forkaster den af Valtyr
GuOmundsson fremsatte antagelse, at set oprindelig skulde betyde sæde.
Forf. går dernæst over til at skildre den i Middelalderen fremtrængende
nye hustype, stuen — et ord der synes indkommet øst fra og oprindelig
sikkert har betegnet den med stenmuret ovn udstyrede badstue
(til dampbad) 1 . Det nye opholdsrum, der fortrængte den gamle sal eller
hal, har af badstuen lånt ej blot navnet, men også — i al fald i det
vestlige Norge og flere andre steder — ovnen, der fortrænger de gamle
„langilde" midt ned ad gulvet, samt navnlig den trin-eller trappelignende
forhojning, pal, hvorpå man sad eller lå under dampbadet. Udviklingen
er særlig typisk i Norge; men pallen kendes iøvrigt også fra gammeldags
huse i Nørrejylland. — Et særskilt kapitel handler om „levninger
af salen i stuehuset". Forf. hævder, at hos den jævne bonde svarede
sal omtrent til ildhus og anvendtes altså også til madlavning, og han
påpeger med rette, at i vidtstrakte egne af Jylland er navnet på beboelseshuset
(salhus, sals) som følge af stuens indbygning gået over til at
betegne køkken eller bryggers. Også andre ord som bohus (boms), ildhus
(ilders) og framhus (fremmers) har gennemgået samme udvikling
eller forskydning i betydningen: oprindelig betegner de selve beboelseshuset,
men efterhånden er de gledet over til at betyde det til køkken
eller bryggers (eller begge dele) benyttede yderrum foran den egentlige
opholdsstue. Af særlig interesse er ordet framhus (fremmers); det betyder
nu kun det store forrum eller yderrum (køkken-bryggers), og forf.
synes heller ikke at mene at det nogensinde har haft anden betydning
end forhus, o: forrum, forstue; men det fremgår imidlertid tydeligt af
St; Knuds gildes skrå fra Malmø fra år 1256, at det har betegnet hele
beboelseshuset. Det hedder nemlig her i § 25: Den gildebroder, for
hvem den forreste del af huset, det er: køkken eller stue, brænder, eller
også laden med kornet i den gård som han bor i, ham skal alle brødre
give stud (understøttelse), nemlig 3 penninge hver 2 . Bestemmelsen gentages
or