Danske Studier 1910

48 O. THYREGOD
jeg forstaaer adskillige Udtryk i bemeldte Skrivelse, har De i samme tillige
villet tilkiendegive mig, at De betragter hiin Udsættelse saavelsom den
Omstændighed, at jeg ikke 1 har giennemlæst 8 /s af den mig tilsendte Samling
af vidtløftige dramatiske Værker, som en Forsømmelse af mine Pligter;
og jeg har Anledning til at formode, De dermed mener mine Embedspligter
som Medlem af Theater-Directionen. Dette er den eneste Grund
til, at jeg troer ei at kunne" lade dette Punkt i Deres Velædelheds Skrivelse
være ubesvaret for at oplyse Dem nærmere om en Misforstaaelse,
som muligen kan ligge til Grund for bemeldte Deres Anskuelse.
I det første Brev, hvormed De ledsagede Sendingen af 4 Lystspil
eller saak^ldte „dramatiske Spil" [saavelsom i et senere af 26de Oct. d. A.]
henvender De Dem aldeles privatim til mig og behager at tillægge den
individuelle Dom, De begierer af mig, en saadan Vægt, at De yttrer, De
allene ved den „vil faae at vide om bemeldte Spil ere brugelige til Andet
end Fidibusser, Sloprokker om ristede Sild eller nogetsomhelst Brug i
Cyklopernes Værksted". Saa smigrende dette end kunde synes at lyde,
vilde jeg dog neppe engang i mit 17 de Aar (fra hvilken Tid omtrent jeg har
været bekiendt med Horazes Epistler og Boileaus Satirer) have forstaaet
disse Ord efter Bogstavet [og langt mindre efter henved 30 Aars Erfaring
som kritisk Forfatter]. Da De nu ikke yttrede et Ord om, at Deres Hensigt
var at indsende Deres Dramer til Theatret, og da [ikke blot Formodning,
grundet paa Deres i Trykken udgivne dramat. Værker men] et foreløbigt
løseligt Bekiendtskab med et Par af de utrykte strax efter Modtagelsen
af disse bibragte mig Overtydning om, at deres Beskaffenhed
maatte holde dem ligesaa langt fra scenisk Anvendelse, som jeg antog dette
at være fra Forfatterens Mening: fandt jeg mig udenfor enhver Forpligtelse
til at meddele nogen „Dom" enten over disse Stykkers æsthetiske
Værd eller sceniske Brugbarhed. At jeg dog omsider afgav en saadan
hvad den sidste angaaer blev atter foranlediget deels ved en Yttring i bemeldte
Deres senere Skrivelse af 26. Oct., at det vilde være Dem høiligen
kiært at erfare, om noget af de mig tilsendte Stykker „egnede sig til Opførelse
paa Skuepladsen"; deels ved en gientagen skriftlig og mundlig
Mindelse og Anmodning af Hr. Gand. juris Paludan Muller om at tilbagesende
Dem Deres Arbeider med en Tilkiendegivelse af min private Mening
om sammes Brugbarhed for Scenen. — Dette sidste er vist nok noget,
jeg sielden eller aldrig har indladt mig paa; og jeg giorde det egentlig
denne Gang mest fordi jeg følte, at jeg meget for længe havde udsat at
giøre mig fuldstændigere bekiendt med bemeldte Arbeider, ifald jeg overhovedet
vilde efterkomme Deres Opfordring: at yttre nogen Mening om
1 Læs: ikkun.