Danske Studier 1910

6 AXEL OLRIK
for (Sydtyskland). Dette sidste er i ældre, bedre sammenhængende
opskrifter slet ikke noget sagn om plojning.
Dette område danner en mærkelig modsætning til sagnene om
omridning og omgang, der er spredt — især de forste — ud over
Frankrig, England, Tyskland. Danmark, Norge, Sverig. Plojesagnet
er mærkeligt ikke blot som form af en primitiv kulturs jordudmåling,
men også ved at være særeje for den jyske halvø.
Sporger vi, hvorfor sagnet optræder her, når det ellers er
ukendt, så er grunden sikkert den, at der ligger gammel skik bagved;
man har brugt at lonne fortjænester ved at skænke heltene
en dags omplojning. Netop på dette åbne sletteland var en sådan
udmåling mulig; det eneste sted udenfor Jylland, hvor den er hjemlet
ved gammelt sagn, er på den romerske Gampagne, hvor Horatius
Godes fik sin lod udvist derved.
En ganske simpel bygning har sagnet i de tre sønderjyske
opskrifter. De lyder alene på en kongegave af én dags ompløjning;
og kun en af dem kender den dåd, hvorved gaven er fortjænt.
I disse tilfælde er sagnet en blot afspejling af den gamle
skik. I de to norrejyske (1 og 2) drejer det sig om plojning mens
kongen er i bad eller mens præsten præker, — en åbenbar til—
læmpning til det vidt udbredte sagn om omridtet. Den ene af
dem, den fra Ty, har udstyret sagnet med fantastiske træk, der
minder om den ægte mytedannelse i plastisk kraft: Blære-Bonde
spænder otte svin for sin plov og plojer i den korte tid en strækning
ind, så stor som ingen havde anet. Denne udvikling står
dog helt alene. Opskriften fra Lybek (6) og den sent tilkomne
sydtyske (7) har en mere begrænset tidsfrist — en morgenstund
— der også tilhører omridningen.
Sporger vi, hvorfor plojesagnet ikke er nået videre om land,
så ligger svaret ganske sikkert deri, at det ikke har skabt de karakteristiske
detaljer, den plastiske anskuelighed, der er betingelsen
for et sagns vandring; hvor plojningen har opnået den, er det kun
ved senere lån fra omridtet.
Sammenligner vi nu disse plojesagn med Gefion-sagnet, møder
vi en stærk lighed: Gefion kan fojes ind i rækken som en variant.
Det har den samme simple retsformel (kongegave af en dags ompløjning),
der ellers er normal i sagnet. Det har en kvinde (il
plovkører, ligesom i sagnet fra Sønderjyllands marskegn. Men det
er en variant, der indeholder de mytisk kolossale træk af de til