Danske Studier 1910

(IF.F10N 25
Odins og med Njords og Freys, skyldes det vel hans sans for,
at Brage ikke passer ind i disse omgivelser; men selve dette forbehold
er da et vidne om, at Snorre ikke selv konstruerer hele beretningen.
Endnu mærkeligere er det, at Thor mangler blandt dé
her opførte storguder; heller ikke dette kunde Snorre af sig selv
ha hittet på. Men da en påkaldelse af Thor ved årets storste fest
umulig kan undværes, må vi løse vanskeligheden ved at Thorsbæger
og Bragafull er ett og det samme. Altså Brage („herskeren",
„den ypperste") har været et navn på Thor.
Flytter vi nu myteforestillingerne tilbage til det ældre trin,
kommer det alt i orden. Bragi (o: Thor) er gift med Iounn, den
himmelske torden- og frugtbarhedsgud med den fornyende natur
(id-, fornyelse): det fra de fleste ariske mytologier velkendte ægteskab
mellem himmelguden og den jordiske frugtbarhedsgudinde 1 .
Forst en senere systematiserende tid, der af de mange fruglbarhedsgudinder
optog Sif som Thors hustru, flyttede Idun ind i gudekresen
og skabte hendes ægtefælle Bragi til en egen person.
Gefion står i eddamytologien som den enlige kvindeskikkelse.
Er hun en gammel sjællandsk frugtbarhedsgudinde, har formodenlig
også hun haft ægtefælle; og problemet bor løses ud fra det
synspunkt, al der var mange stedlige kvindelige guddomme, og
færre (men alment dyrkede) mandlige. Gefionsdyrkelsen møder
jævnsides med Thorsdyrkelsen: Geffnoive lige tæt ved Thorøwe,
ligesom Ithænø i nærheden af Thorø. Det or da rimeligt, at man
i det østlige Sjælland har dyrket frugtbarhedsgudinden Gefion som
himmelgudens ægtefælle.
Dengang vi forst mødte Thors dragekamp og Gefions plojning
sammen på Regnar Sigurdsons billedskjold, kunde det se ud som
en tilfældighed. Nu da vi har set den nære stedlige samhørighed,
den ensartede benævnelse på deres helligdomme, og det hele forhold
med Thor som den mandlige gud, der påkaldes jævnsides med
skiftende kvindelige guddomme, er samhørigheden ikke tilfældig,
men bunder i den gamle tids væsenligste religiøse opfattelse.
Vi begyndte med Gefions rolle i en eneste myte, Sjællands
udplqjning. Gradvis har vi set en gudeverden vokse op fra tiden
for eddamytologien: hendes personlige forhold til Sjælland; hendes
helligsted ved Øresunds kyst med skov og hoj og sø nær den
frodige bygd; plovgangen hvor man mimisk fremstiller frugtbarheds-
1 E. H. Meyer i Zeitsehr. des vereins fiir volksk. XIV.