Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

er I mit åndedræt. Det er du godt klar over, ikke sandt? End ikke en enkelt dag vil jeg kunne
overleve uden at fryde mig over synet af dig og Rama. Derfor sværger jeg på selve Rama.
Fortæl mig dit ønske, jeg vil helt sikkert opfylde det.” Da han aflagde denne ed med begge
hendes hænder i sine, blev Kaikeyi overvældet af glæde! Hun rejste sig og satte sig op. Hun
tilkendegav en endnu større kærlighed over for ham, for hun var glad, fordi han havde
forandret sig og nu støttede og opmuntrede hende.
10.29. Hun spurgte: ”Oh konge! Du har sværget på Rama’s navn; han er vidnet til din ed. Er
den oprigtigt ment?” Hun sikrede sig ekstra ved at sige: ”Herre! Du er tilhænger af sandheden!
Du er den største blandt de retskafne! Du er udstyret med den største magt og den højeste
form for retskaffenhed! Du må kunne erindre krigen mellem guderne og dæmonerne. Lad mig
alligevel minde dig om min bedrift i forbindelse med denne krig. Den dag, da dæmonen
Sambara myrdede alt og alle omkring sig, kæmpede du desperat for at besejre ham. Du er
godt klar over, hvad der var hændt dig, hvis jeg ikke havde beskyttet og plejet dig, da det så
allerværst ud? Det kunne jeg gøre, fordi jeg holdt mig årvågen og vagtsom. Du påskønnede
mit hengivne offer og erklærede: ”Kaikeyi! Du har frelst mig fra døden. Hvad kan jeg gøre til
gengæld? Ligegyldigt hvad det måtte være, så bed mig om at opfylde to ønsker. Jeg vil
opfylde dem og på den måde tilbagebetale min gæld til dig og samtidig vise dig min
taknemmelighed.” Du ønskede, at jeg straks skulle nævne mine ønsker. Men dengang følte
jeg, at det, at du var bragt til live igen, i sig selv var den største velgerning, der kunne
skænkes mig, så derfor svarede jeg: ”Herre! Lige nu har jeg ingen ønsker, som jeg vil bede
dig opfylde. Jeg skal på et senere tidspunkt fremlægge mine to ønsker; lad mig have dem til
gode.” Således bad jeg indtrængende. Du blev jublende glad over min indstilling og udtrykte
din beundring! Du sagde, at du kunne lide min forsagelse og erklærede, at dit løfte om at
opfylde to ønsker ville gælde livet ud. Du erklærede samtidig, at dit løfte ikke kunne trækkes
tilbage, ligegyldig hvilke indsigelser, der måtte blive rejst. Alt dette må stå friskt i din
erindring, gør det ikke? Du er verdens herre. Du er tro mod det svorne ord. Opfyld derfor nu
mine to ønsker, hvis opfyldelse har været stillet i bero så længe. Gør mig lykkelig ved at
opfylde dem. Jeg kræver ikke nye løfter fra dig. Jeg beder blot om det, der rent faktisk er mit.
Jeg behøver ikke minde dig om det; du er godt klar over, at det er en grufuld synd at nægte at
tilbagelevere rigdomme, der er blevet betroet én til sikker forvaring. Hvis du nu siger, at du
ikke kan opfylde mine ønsker, vil du, ved dette tillidsbrud, gøre mig uret. Jeg vil ikke kunne
bære denne skuffelse. Frem for at leve med den følelse af nederlag, finder jeg det mere
ærefuldt at afslutte livet. Når en ægtemand ikke ærer det ord, han har givet sin hustru,
hvordan kan de ønsker, som kongerigets befolkning måtte have, så blive virkeliggjort? En
konge, der synker så dybt, at han bedrager sin hustru ved at få hende til at have tillid til sig
for derefter ikke at leve op til denne tillid ved at handle stik modsat, fortjener ikke at indtage
positionen som sine undersåtters beskytter, gør han? Du ved godt, at lovgiveren, Manu
(menneskehedens stamfader og forfatter til de etiske regler for retskaffen adfærd), har fastsat
regler om, at sådanne utaknemmelige personer, der kommer med udflugter, ikke bør
behandles som regenter. Hvorfor skulle jeg udbrede mig mere om dette punkt og komme med
tusindvis af enslydende argumenter? I tilfælde af at jeg ikke får opfyldt mine ønsker endnu i
dag, vil Kaikeyi ikke være i live ved daggry.”
10.30. Idet hun bekendtgjorde dette, bristede hun i en højlydt gråd og jamren. Hendes
melodramatiske opførsel gjorde Dasaratha hjælpeløs og svag. På samme måde som et
uskyldigt dyr lokkes hen til det udspredte fangstnet af jægerens efterlignende skrig, blev
Dasaratha fanget i en fælde. Overvældet af lavmælte erotiske og kærlige ord og lokket af
dronningens fagter faldt kongen, som en anden sindssyg og uduelig person, i hendes fælde.
Idet han holdt hendes hænder fast i sine, lovede han højtideligt: ”Jeg vil helt sikkert opfylde
dine to ønsker.”
10.31. Aldrig så snart var disse ord blevet fremsagt, før Kaikeyi’s øjne var vidt åbne og lyste af
en ny glød. Et stykke tid så hun intenst på Dasaratha’s ansigt, og så sagde hun: ”Oh konge! På
denne dag har jeg erkendt, hvor god du er! I dag har du bevist ægtheden af din påstand om,
106