Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk
Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk
Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 2<br />
Den kongelige slægt<br />
2.1. I det ulasteligt rene Sol-dynasti blev der født en stor hersker. Han var meget mægtig, vidt<br />
berømt og i besiddelse af store væbnede styrker. Han var inderligt elsket og æret. Hans navn<br />
var Khatvanga. Hans ledelse afstedk<strong>om</strong> den højeste lyksalighed hos den store befolkning, der<br />
var under hans trone. Hans ledelse foranledigede befolkningen til at ære ham, s<strong>om</strong> var han<br />
Gud selv. Han fik en yndlingssøn, der fik navnet Dileepa. Denne søn voksede op, mens han<br />
strålede af glansen fra viden og gode dyder. Han delte glæden og privilegiet ved at beskytte og<br />
vejlede folket med sin fader. Han færdedes blandt sine undersåtter; ivrig efter at få kendskab<br />
til deres glæder og sorger; opsat <strong>på</strong> at finde ud af hvordan han bedst kunne lindre smerte og<br />
bekymring; optaget af hvordan det stod til med deres velfærd og fremgang. Faderen så sin<br />
søn vokse sig stærk, hæderlig, dydig og klog. Han ledte efter en brud til sin søn så han, efter<br />
brylluppet, kunne placere en del af sceptrets byrde <strong>på</strong> sønnens skuldre. I nær og fjern ledte<br />
han efter hende i forskellige kongedømmer, for hun skulle være en værdig ledsager for<br />
prinsen. Til sidst faldt valget <strong>på</strong> en prinsesse fra Magadhan-<strong>om</strong>rådet. (Magadhan er et rige i<br />
Bihar-delstaten gennem hvilket Sone-floden løber). Hendes navn var Sudakshina. Til stor jubel<br />
for folket og hoffet blev brylluppet festligholdt med uovertruffen p<strong>om</strong>p og pragt.<br />
2.2. I rigt mål var Sudakshina udrustet med alle de kvindelige dyder. Hun var fr<strong>om</strong>, ligefrem<br />
og en oprigtig tilhænger af sin mand. Hun tjente sin herre og elskede ham, s<strong>om</strong> var han<br />
hendes åndedræt. Hun gik i sin mands fodspor og afveg aldrig den ’rigtige handlings’ vej.<br />
2.3. Dileepa var også selve legemliggørelsen af ’rigtig handling’. S<strong>om</strong> en konsekvens af det lod<br />
han hverken ønsker eller skuffelser <strong>på</strong>virke sig i mindste grad. Han holdt fast i sin faders<br />
idealer og måder at gøre tingene <strong>på</strong> for så vidt angik administrationen af imperiet. Langs<strong>om</strong>t<br />
og uden nogen forstyrrelser kunne han derfor gradvist <strong>på</strong>tage sig det fulde ansvar for landets<br />
administration. På den måde var han i stand til at give sin fader fred og hvile i dennes<br />
alderd<strong>om</strong>. Khatvanga var fuld af glæde, når han tænkte over sønnens store kvaliteter, og når<br />
han iagttog dennes evner, effektivitet og praktisk orienteret visd<strong>om</strong>. Nogle år gik <strong>på</strong> denne<br />
måde. Så en dag befalede kong Khatvanga hoffets astrologer, at de skulle finde frem til en<br />
lykkevarslende dag og et gunstigt klokkeslet for Dileepa’s kroning. På den dag, s<strong>om</strong><br />
astrologerne havde fundet frem til, indsatte han Dileepa s<strong>om</strong> rigets monark.<br />
2.4. Fra den dag af funklede Dileepa s<strong>om</strong> imperiets herre og regent. Imperiet strakte sig fra<br />
hav til hav og indeholdt havets syv kontinenter. Hans måde at herske <strong>på</strong> var så medfølende;<br />
så rodfæstet i de <strong>på</strong>bud der er fastlagt i de hellige skrifter. Det bevirkede, at regnen k<strong>om</strong> i så<br />
rigelige mængder, s<strong>om</strong> der var behov for, og høsten var stor og god. Hele imperiet var grønt<br />
og prægtigt, muntert og frodigt. Hele landet genlød af den hellige lyd fra vedaerne, der blev<br />
reciteret i alle landsbyer; af de rensende rytmer fra mantraer der blev messet i for<strong>bind</strong>else<br />
med de vediske ritualer, der blev gennemført over hele landet. Hvert enkelt lokalsamfund<br />
levede i harmoni med de <strong>om</strong>givende samfund.<br />
2.5. Ikke desto mindre var kongen tilsyneladende blevet overmandet af en mystisk bekymring.<br />
Hans ansigt mistede sin glød. Nogle få år gik, men det blev ikke bedre. Fortvivlelsen stod<br />
tydeligt prentet i panden <strong>på</strong> ham. En dag afslørede han årsagen til sin tristhed over for sin<br />
dronning, Sudakshina. ”Min kære! Vi har ingen børn, og jeg er overvældet af tristhed over det.<br />
Det berører mig endnu mere, når jeg erkender, at Ikshvaku-dynastiet (også kaldet Soldynastiet)<br />
vil ophøre med at eksistere, når jeg ikke er mere. Denne skæbne må være<br />
fremkaldt af en synd, jeg har begået. Jeg er ude af stand til at afgøre, hvad jeg skal gøre for<br />
at imødegå og modvirke denne onde skæbne. Jeg er ivrig efter, at vores familie-guru,<br />
vismanden Vasishta, forklarer mig, hvad jeg skal gøre for at vinde Guds nåde og råde bod for<br />
12