Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

lev stænket ud over gaderne, så de ikke støvede. Buer blev stillet op, så de spændte over
gaderne, og guirlander blev hængt op. På begge sider af vejen stod kvinder med tallerkener,
hvorpå de havde stillet lys med lysende flammer. Kvinderne ville svinge disse lys foran
prinserne, når de passerede forbi.
5.24. Som annonceret ankom prinserne snart til hovedporten. Lys blev svunget foran dem.
Prinserne drog op ad hovedgaden, der var bestrøet med kronblade fra duftende blomster.
Foran prinserne, og meget langsomt, gik musikgrupper og trubadurer. De spillede og sang
velkomstsange. Brahminer messede hymner for at anråbe Gud om at velsigne den kongelige
families ansete efterkommere. Sumanthra gik ved siden af prinserne, hvis ansigter strålede
med en overjordisk glød.
5.25. Da de nåede frem til paladsets porte, blev der udført mange ritualer for at afværge
virkningerne af ’det onde øje’. Herefter blev prinserne ført ind i de indre gemakker. Mødrene,
hvis øjne længtes efter at se dem, ventede dem her. Drengene løb hen til dem og knælede for
dem. De blev hjulpet op, og de næste fem, seks minutter blev drengene fastholdt i en tæt
omfavnelse. Mens de således omfavnede hinanden, blev de alle henrevet i en frydefuld glæde,
der omsluttede både moder og søn i den lyksalighed, der opstår ved forening med det
guddommelige! De tårer, der som kærlighedens store bølger strømmede fra mødrenes øjne,
badede drengenes hoveder. Dronningerne tog kanten af deres sarier og tørrede drengene.
Mødrene strøg dem over håret; de kærtegnede deres ansigter; de satte dem på deres skød, og
de madede dem kærligt med risbudding og yoghurt iblandet ris.
5.26. Aha! Mødrenes begejstring og fryd var ubeskrivelig. Adskillelsens smerte, som de havde
lidt under i tre lange måneder, kunne udelukkende lindres ved, at de i nogle dage havde
børnene i deres varetægt dag og nat. Dronningerne ønskede, at sønnerne fortalte om deres
pilgrimsrejse. På en venlig, ligefrem og troværdig måde berettede drengene om den specielle
åndelighed, der prægede hvert enkelt helligt sted. De genfortalte de beretninger, som
Sumanthra havde fortalt dem. Dronningerne lyttede til disse beretninger med en sådan
begejstring og indlevelse, at det forekom, som om de også oplevede den opstemthed, som
hver helligdom giver de seriøse pilgrimme.
5.27. Dasaratha fejrede de unge prinsers hjemkomst fra deres hellige rejse. Det gjorde han
ved at ofre gaver til guderne og afholde en storslået banket for alle de brahminer, der med
succes havde gennemført pilgrimsrejser til Kasi og Prayag. (Kasi er byen Benares, nu
Varanasi. En af de ældste og mest ærværdige, hellige byer i Indien. Prayag er det hellige sted,
hvor Ganges, Yamuna og den underjordiske flod Saraswathi mødes). Han skænkede også
penge til disse brahminer.
5.28. Siden den dag prinserne blev født, havde livet på denne måde været én uafbrudt kæde
af fest og gilde. Det gjaldt både i hovedstaden og i resten af kongeriget. Byen Ayodhya
strålede af uafbrudt glæde. Alle festerne og alle festlighederne knyttede den brede befolkning
sammen til én stor familie; bundet sammen i kærlighed og taknemmelighed. For at markere
den lykkelige begivenhed, fyldte man hver måned de dage, som børnene var født på (den
niende, tiende og elvte dag i den lyse halvdel af måneden) med pragtfulde ceremonier. Selv
mens drengene var væk fra byen på pilgrimsrejse, blev disse dage fejret lige så prægtigt, som
hvis de havde været i byen. Den eneste undtagelse var de arrangementer, hvor deres fysiske
tilstedeværelse var påkrævet, ellers blev alle festerne, gaveoverrækkelserne, skuespillene og
dansene gennemført med entusiasme.
5.29. Efter pilgrimsrejsen bemærkede forældrene en forandring hos drengene. Forandringen
var meget overraskende, og de håbede, at den besynderlige levevis, børnene havde antaget,
ville blive svagere og svagere som dagene gik. Med stor opmærksomhed iagttog de prinsernes
adfærd og indstilling til livet. Men deres levevis fortsatte uden tegn på svækkelse.
36