Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Dagen efter fødte Kaikeyi en søn. De glade nyheder fyldte alle kvindernes gemakker med
glæde. Den næste dag fik Sumithra fødselsveer, og hun fødte tvillinger, begge sønner.
4.7. Alle vegne kunne man se lykkevarslende tegn. De glædelige nyheder fyldte alle med en
uendelig stor glæde. Jorden dækkede sig selv med grønt løv; overalt blomstrede træer! Musik
fyldte luften. Skyerne frigav velduftende regndråber, men skyerne gjorde det udelukkende
over de gemakker, hvor babyerne lå i deres vugger! Dasaratha’s glæde kendte ingen grænser.
I årevis havde han været fordybet i pine og smerte over, at han ikke havde en eneste søn.
Fødslen af fire sønner gav ham derfor en ubeskrivelig tilfredsstillelse og lykkefølelse.
4.8. Kongen inviterede brahminerne og skænkede dem guld, køer og landområder i stor
målestok. Han sørgede for, at der blev uddelt penge og tøj til de fattige. Desuden forærede
han huse til de hjemløse. Han gav de sultne mad. Hvorhen man kastede sit blik, så man
mennesker, der hyldede den glædelige begivenhed ved at råbe hurra. I store forsamlinger
samlede undersåtterne sig for, i musik og dans, at udtrykke deres glæde. ”Nu har vi prinser i
den kongelige slægt”, råbte de stolte af sig selv. De var mere opstemt over denne begivenhed,
end da deres egne sønner blev født. I taknemmelighed over denne nådeshandling bad
kvinderne til Gud. For de var sikre på, at fødslen af deres konges sønner var et tegn på
guddommelig nåde.
4.9. Dasaratha inviterede det kongelige dynastis guru, Vasishta, til paladset. Ifølge guruens
forslag fik kongen en lærd astrolog til at nedskrive de nyfødtes horoskoper. Vasishta fortalte
astrologen, at Kausalya’s barn var blevet født på et særdeles gunstigt tidspunkt, der var
kendetegnet ved følgende: Det guddommelige halvår, den anden forårsmåned, den lyse
fjorten dags periode, den niende dag, Punarvasu stjernekonstellationen (forårsager blandt
andet, at energi og vitalitet kommer tilbage), mandag, Løvens zodiakal-tegn og sejrsperioden,
da verden hvilede glad, dengang vejret var i ligevægt (hverken stegende varmt, varmt eller
koldt). Kaikeyi’s søn var født dagen efter. Denne dag var kendetegnet ved følgende: Den
anden forårsmåned, den lyse fjorten dags periode, den tiende dag, tirsdag, velduft. Den tredje
dag var tvillingernes fødselsdag. Her var kendetegnede: Den anden forårsmåned, den lyse
fjorten dags periode, den elvte dag, Aslesha stjernekonstellationen (varsler blandt andet en
vældig kriger og en person, der er stærkt knyttet til andre), vækst. Disse detaljer blev
viderebragt til astrologen, og han blev bedt om at tegne og skrive horoskoperne i henhold til
videnskaben og informere kongen om sine logiske slutninger.
4.10. Derefter bad kongen Vasishta om at tidsfastsætte et lykkevarslende tidspunkt for
navngivnings-ceremoniens afholdelse. I nogle få sekunder sad familiens guru fordybet i
meditation. Han så fremtiden åbenbaret i sit yogiske syn. Opildnet af dette syn sagde han:”
Store konge! Dine sønner er ikke blot almindelige mennesker. De er uforlignelige. De har
mange navne; de er ikke menneskelige; de er guddommelige væsener, der har antaget
menneskelige skikkelser. De er guddommelige personligheder. Verdens gode skæbne har ført
dem hertil. Jeg opfatter det som en stor mulighed, at jeg skal forrette navngivningsceremonien
for disse guddommelige børn.” Der var tre mødre, men kun én fader. Derfor
fastsatte Vasishta, at ’urenhedens’ ti dages periode var at regne fra den dag, Kausalya fødte
sit barn. Så vismanden erklærede, at den elvte dag efter Kausalya’s søns fødsel ville være en
lykkevarslende dag til navngivnings-ceremonien. I taknemmelighed over denne gunst knælede
kongen for Vasishta’s fødder. Guruen forlod herefter paladset og drog til sin ashram.
4.11. Astrologen godkendte også dagen og begyndte at udarbejde en liste over de materialer,
der skulle bruges til ritualet. Han gav listen til den ledende brahmin, og læsset med alle de
gaver kongen havde skænket ham, forlod astrologen paladset. Dasaratha skrev invitationer til
ceremonien. Disse sendte han til lensherrer, adelsmænd, hofmænd, vismænd og lærde fra
hele imperiet. Han henvendte sig til dem, som det sømmede sig i henhold til deres rang og
status. De kurerer, der overbragte invitationerne, var enten ministre, skriftkloge fra hoffet,
25