Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

3.14. Dasaratha genoptog sine royale pligter. Med kærlighed og omsorg herskede han over sit
rige. Sammen med sin hustru drog han ofte på udflugt til skovene, og lykkelige tilbragte de
mange dage her. Tiden fløj af sted. Dage, måneder og selv år gik. Efterhånden som tiden gik,
formørkede bekymringens skygge kongens ansigt. Årsagen var, at barnløsheden smertede og
bedrøvede ham.
3.15. Kongen rådførte sig med brahminer, skriftkloge og ministre. Da han blev klar over, at
disse mænds ønsker var de samme som Kausalya’s inderligste bønner, giftede han sig med
endnu en kvinde. Den unge hustru hed Sumithra. (Sumithra betyder en god ven). Dronning
Sumithra levede op til sit navn, for hun var i sandhed en særdeles omgængelig person.
Kausalya og Sumithra var knyttet til hinanden gennem hengivenhedens bånd. Disse bånd var
langt stærkere end båndene mellem en moder og hendes barn. De var begge ivrige efter at
skænke den anden glæde. Men på trods af at mange år gik, var der stadig ingen tegn på, at
kongen kunne sikre en efterfølger til tronen. Tilskyndet af fortvivlelse ægtede kongen en tredje
hustru. Det skete på opfordring fra de to dronninger. Den tredje dronning var Kaikeyi, den
yndige og henrivende datter af kong Kekaya fra Kasmir.
3.16. Kong Kekaya stillede imidlertid visse betingelser, før han accepterede at give sin datter
bort i ægteskab! Han insisterede på, at den søn, som Kaikeyi ville føde, skulle være tronfølger.
Han erklærede, at hvis Ayodhya’s konge ikke gik ind på denne betingelse, ville han ikke give
sit samtykke. Kongehusets guru, vismanden Garga, bragte dette budskab tilbage til Ayodhya.
Kausalya og Sumithra bemærkede kongens iver efter at ægte Kekaya’s datter, hvis skønhed
blev prist i høje toner. Begge dronninger følte, at det var en sand hustrus pligt at adlyde det
mindste af ægtemandens ønsker og at gøre sit bedste for at hjælpe til med, at dette ønske gik
i opfyldelse. De var også fuldstændig klar over, at Ayodhya’s kongelige slægt aldrig ville blive
vanhelliget af en søn, der ville forsynde sig mod ’rigtig handling’. Selv om Dasaratha måtte
love, at den tredje hustrus søn skulle arve tronen, ville den søn, som Kaikeyi fødte ind i
dynastiet, helt sikkert være legemliggørelsen af retskaffenhed. Med deres håndflader presset
sammen bønfaldt de kongen: ”Herre! Hvilken større lykke har vi end din lykke? Accepter de
betingelser, som kong Kekaya har stillet. Gift dig med kongens datter. Derved sikrer du
Raghu-dynastiets kontinuitet. Der er ingen grund til at bruge så meget som ét minuts
betænkningstid på det.”
3.17. Dronningernes ord gav næring til den allerede eksisterende glød, så denne nu voksede til
en endnu mere funklende flamme. Kongen sendte derfor Garga tilbage til kong Kekaya
medbringende mange gaver og et samtykke af betingelserne. Garga skulle informere kongen
om, at Dasaratha hurtigt ville indfinde sig til bryllupsceremonien. Selve ceremonien blev fejret
med overdådig storslåethed.
3.18. Skinnende som Månen blandt stjernerne vendte Dasaratha tilbage til sin hovedstad. Han
var ledsaget af sine tre dronninger, og sammen drog de i procession gennem gaderne. Kongen
udviste den samme hensynsfuldhed over for alle de tre dronninger. De tre dronninger udviste
den samme respekt og kærlighed over for hinanden såvel som over for kongen. De forgudede
ham og var urolige for at komme til at misfornøje ham. De bestræbte sig på at gøre deres
bedste for at udføre hans forlangender og ikke være til hinder for, at hans ønsker blev opfyldt.
Som det var tradition for en sand hustru, ærede de ham som deres Gud. De levede sammen
med en sådan intens gensidig kærlighed, at det forekom, som om de kun havde ét åndedræt,
skønt de bevægede sig omkring som tre legemer!
3.19. Mange år gik. Kongen og dronningerne passerede såvel ungdommen som den modne
alder. De nærmede sig alderdommen. Der var ingen tegn på en søn. Kvindernes gemakker i
paladset havde alle de bekvemmeligheder og alt det udstyr, man kunne forlange for en
lykkelig tilværelse. Alligevel var dronningernes hjerter sønderrevet af uro, bekymring og
fortvivlelse.
21