Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Kapitel 15
Blandt eneboerhytter
15.1. Kort tid efter gik Rama en dag ind i vismanden Bharadwaja’s ashram. (Berømt vismand,
der lærte videnskaben om medicin). Sita var med Rama, og de blev ledsaget af Lakshmana og
Guha. Vismanden dukkede frem i døråbningen til sin eneboerhytte og gik Rama i møde for at
byde denne velkommen. Vismanden så ud, som havde han ventet længe på at blive velsignet
med synet af Rama. Da Rama fik øje på Bharadwaja, knælede han for ham. Da Bharadwaja
kærligt omfavnede Rama og inviterede ham ind i sin hytte, blev Rama meget glad, og han
indvilligede. Vismanden fik dem til at sætte sig på de siddepladser, han, i henhold til den
enkeltes status, havde anbragt på gulvet.
15.2. Bharadwaja forespurgte til den enkeltes velbefindende og erklærede, at hans inderste
ønske var blevet opfyldt denne dag. Han bad sine disciple om at bringe frugter og rødder, og
disse placerede han foran sine gæster, idet han bad dem om at spise af dem. De tog imod
vismandens gæstfrihed og tjeneste, og de tilbragte natten i hans eneboerhytte.
15.3. Da det blev daggry, gik Rama til Prayag, hvor de tre hellige floder flyder sammen. Han
bad vismanden om at ledsage sig. Bharadwaja sagde: ”Lyt, oh Herre! Jeg valgte dette hellige
sted til min ashram og askese, eftersom jeg vidste, at jeg her ville kunne få det syn af Herren,
som jeg havde længtes efter i mange år. For at få den frydefulde oplevelse at se dig, afgav jeg
højtidelige løfter og højtideligholdt forskellige vediske offerceremonier og ritualer. Jeg
fordybede mig i at messe guddommelige navne og i at meditere på den guddommelige form,
så jeg måske ville blive belønnet med muligheden for at tale med dig. Jeg blev belønnet med
at få synet af jer alle tre. Jeg har ikke flere ønsker. Jeg interesserer mig ikke længere for at
bade og spise. Jeg ønsker ikke at blive betragtet som en tåbe, der fortsætter med at tage
medicin efter at være blevet helbredt for sygdommen. Jeg er nu befriet fra fødsels og døds
frygtelige sygdom.”
15.4. Guha blev overvældet af overraskelse, da han oplevede Bharadwaja, der var fuld af
begejstring og med tårer strømmende ned ad kinderne. Han tænkte: ”Oh! Hvor skæbnen dog
tilsmiler mig!” Han var overvældet af den største glæde. Imidlertid undertrykte Rama sin
guddommelighed og opførte sig, som var han en mand med almindelige menneskelige
kvaliteter. Mens vismanden Bharadwaja med fryd i stemmen talte vidt og bredt om Rama-
Princippet (den tiltrækning der får universet til at eksistere og fungere), lyttede Rama, som om
det alt sammen angik en anden person ved navn Rama og ikke ham selv! Han svarede: ”Oh!
Du fremmeste blandt vismænd! Alle der modtager din gæstfrihed, er af den selv samme grund
henrivende. Alle sådanne mennesker er fulde af gode dyder og visdom.” Ashrammens disciple,
asketer, vismænd og hellige mænd, der hørte Bharadwaja’s og Rama’s ord, blev slået af
forundring og fyldt af glæde.
15.5. Efter at have taget det hellige bad ved Prayag forlod Rama ashrammen sammen med
Sita, Lakshmana og Guha. De gik ind i skovens mere utilgængelige områder. Bharadwaja
fulgte dem til flodens bred. Her omfavnede han kærligt Rama og ønskede dem alle en lykkelig
rejse. Rama bad om vismandens velsignelser og sagde: ”Mester! Fortæl os, hvilken retning der
er bedst.” Vismanden svarede med en latter: ”Herre! Der findes ingen vej i alle verdener, som
du ikke kender til, gør der vel? Du spiller rollen som et almindeligt menneske i denne
klædedragt. Godt, eftersom jeg er blevet spurgt, er det min pligt at svare, så godt jeg nu
evner.” Idet han sagde det, gjorde han tegn til fire af sine disciple og sendte dem med Rama.
De skulle vise ham det spor, der førte til den næste ashram. Disse drenge blev henrykte over
at få mulighed for at rejse et stykke vej sammen med Rama. De følte, at det var en gave, de
havde gjort sig fortjent til i tidligere liv. De gik forrest og viste dem sporet. Bag dem gik Rama
sammen med Sita, Lakshmana og Guha. De gik så langt som til Yamuna-flodens bred, og her
155