Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

More documents

Recommendations

Info

18.21. På rejsens anden dag kom de frem til den vældige flod, Ganges. Nishada’ernes øverste høvding arrangerede både til at ro dem over floden. Ligeledes tilrettelagde han et rigeligt måltid for den trætte, brede befolkning og for de fornemme personer fra hoffet. Men ingen tog imod den gæstfrihed, han tilvejebragte. Deres sorg over at bevæge sig længere og længere væk fra Sita, Rama og Lakshmana lå for tungt over deres hjerter. Ude af stand til at mishage Guha og uvillige til at såre ham, satte de sig blot foran tallerkenerne. De fingerede lidt ved tingene på bordet, og idet de efter kort tid rejste sig, lagde de det alt sammen fra sig. Hvorfor? Selv hestene havde intet ønske om af blive fodret. De nægtede simpelthen at æde. Vasishta, kongehusets guru, bemærkede det og sagde: ”Se! Rama er den inderste beboer, Den guddommelige Gnist, i alt og alle. Han er den intelligens, den bevidsthed, der afgrænser hver enkelt eksistens.” 18.22. Folk havde hverken tilbøjelighed eller lyst til at trække sig tilbage for at redde sig nogle få timers søvn. Bharatha havde besluttet sig for at rejse direkte til Ayodhya uden at gøre ophold på rejsen. Han var ivrig efter at fremvise Rama’s hellige sandaler for borgerne i Ayodhya, der længtes efter nyt. På den måde kunne han bringe dem lidt opmuntring og indgyde dem lidt mod. Så selskabet krydsede floderne Gomathi og Sarayu, og på rejsens fjerde dag nåede de frem til udkanten af Ayodhya. 18.23. Ældre, børn og kvinder fra Ayodhya, der ikke havde været i stand til at følge den vældige skare, der var draget ud til det sted, hvor Rama havde slået sig ned, holdt udkig efter tegn på skarens lykkelige hjemkomst. Den lykkelige hjemkomst der skulle være fuldbyrdelsen på deres mission, nemlig at overtale Rama til at tage magten i landet. På grund af deres anstrengelse og store iver var de næsten blevet blinde af at stirre. Da de hørte vognhjulenes fjerne snurren, løb de ud på gaderne. Ivrigt spejdede de ind i de forbipasserende vogne, idet de spurgte: ”Hvor er vores Herre?” Men eftersom tusmørket snart ville blive forvandlet til mørke, gik de tilbage til deres hjem. Her tilbragte de natten i glad forventning om, at de med den opgående Sols første stråler ville få deres elskede prins at se. En umådelig skuffelse ventede dem næste morgen. Skuffelsen var dog iblandet en smule tilfredshed. De fik nemlig at vide, at Rama ikke var vendt tilbage til hovedstaden fra skoven, men at han i stedet havde sendt sine sandaler som sine repræsentanter. 18.24. Nu sammenkaldte Bharatha kongehusets guru og ministrene. Han tildelte dem deres forskellige administrative pligter. Han overdrog dem autoriteten til at udføre deres pligter. Herefter kaldte han Satrughna til sig og tildelte ham opgaven med at støtte og trøste dronningemødrene. Han arrangerede et møde med brahminerne og de skriftkloge. Stående foran dem med sine håndflader presset mod hinanden, fortalte han dem, at han ville opfylde deres ønsker, hvad enten disse var store eller små, for han vidste, at opfyldelsen af deres ønsker udelukkende ville fremme hans egne og folkets bedste interesser. Han ønskede, at de uden tøven skulle forelægge ham deres fordringer. 18.25. Bharatha sammenkaldte også en forsamling af ledende borgere fra såvel hovedstaden som fra alle landets øvrige egne. Over for dem redegjorde han for alt det, der var sket såvel i hovedstaden som der, hvor Rama nu levede i eksil. Han gav dem en sammenfatning af de samtaler, han havde ført med Rama. Yderligere bad han dem om at tilbede og ære Rama’s sandaler i den periode på fjorten år, hvor Rama ville være fysisk fraværende. De skulle tilbede og ære sandalerne som Rama’s gyldige tilstedeværelse. ”De vil beskytte os alle; de er vores tilflugtssted og vores kilde til støtte”, sagde han. Bharatha fortsatte: ”Lad os, i fuldstændig tiltro til at sandalerne hersker over os, leve med Rama installeret i vore hjerter. Når Rama vender tilbage, vil han direkte herske over os, idet han vil skænke os glæden over sin fysiske tilstedeværelse og ledelse. Fra dette øjeblik er vores pligt, med bøn i hjertet, at afvente denne lykkelige dag.” 202
18.26. Herefter fik Bharatha fastsat et lykkevarslende tidspunkt, hvor de hellige sandaler skulle indsættes på tronen. Han havde alle grene af befolkningens glæde for øje. Han tænkte på kongehusets guru, de skriftkloge, asketerne, brahminerne, ministrene og andre fra hoffet, folkets ledere og den brede befolkning. Han sørgede for, at der i stor skala blev planlagt arrangementer til fejring af begivenheden. 18.27. Den dag knælede Bharatha for mødrene, Kausalya, Kaikeyi og Sumithra. Herefter fortsatte han til tronen. Han bar sandalerne oven på sit hoved. Idet han bad om Vasishta’s velsignelser og dennes og alle de forsamledes tilladelse, placerede han sandalerne på tronen, samtidigt med han bød dem respektfuld loyalitet. Trygt lagde han alle sine forpligtelser i deres varetægt. 18.28. Senere gik den urokkelige tilhænger af ’rigtig handling’, den uforlignelige helt, hen mod landsbyen Nandigrama (beliggende lidt uden for Ayodhya), hvor han havde fået en løvtækket hytte gjort klar. Den skulle være hans bolig. På samme måde som Rama og Lakshmana havde det, bar han sit hår vredet op i en knold oven på hovedet. Hans klæder var fremstillet af barkfibre, som deres var. Han boede i en grotte, der specielt var gravet ud i jorden. Hans mad og klæder var det samme, som skovens asketer spiser og bærer. Også hans tanker, ord og handlinger var spartanske, og han levede fuldstændigt åndeligt orienteret. 18.29. Bharatha gav afkald på Ayodhya’s luksuriøse liv; det liv, som Indra, Himlens Hersker, havde hyldet som værende uopnåeligt for selv ham. Han opgav det overdådige liv i det kongelige palads, som selv Kubera, Rigdommens Gud, misundte ham. Han var lykkelig der i den lille landsby, hvor han, uset af andre, levede i den løvtækkede hytte! Han afgav det højtidelige løfte, at han ikke ville se på andre mennesker, før Rama vendte tilbage fra sit eksil. Hans sind var fæstnet på Rama og på den dag, hvor Rama ville vende tilbage fra den skov, som han var draget ud i. For hver dag der gik, blev hans legeme svagere. Men som tiden gik, blev hans ansigts stråleglans lysere og lysere. Hans hengivenhed over for Rama voksede sig større og større. Han blev transformeret til en ren sjæl, der har opnået fuldbyrdelse. I sit hjertes himmelhvælving skinnede stjernerne i prægtige galakser. Neden under stjernerne skinnede hans sindsbevægelser og følelser som Mælkehavet, roligt, dybt og rent. (Mælkehavet er et symbol på det rene hjerte). Historien om Rama fortsættes i bind 2 203
Page 1 and 2:
Historien om Rama Bind 1: Kapitel 1
Page 3 and 4:
Oversætterens kommentarer vedrøre
Page 5 and 6:
altafgørende universalmiddel til f
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Rama
Page 9 and 10:
Fuldbyrdelsen fører mennesket tvæ
Page 11 and 12:
om veje og måder med hensyn til re
Page 13 and 14:
min synd. Min sorg foruroliger mig
Page 15 and 16:
2.20. Dileepa beordrede, at fødsle
Page 17 and 18:
2.34. Dasaratha var sandelig alles
Page 19 and 20:
Kapitel 3 Ingen efterkommere fra ha
Page 21 and 22:
3.14. Dasaratha genoptog sine royal
Page 23 and 24:
3.28. Vismanden besluttede, at offe
Page 25 and 26:
Dagen efter fødte Kaikeyi en søn.
Page 27 and 28:
ørnenes glorværdige fremtid. Folk
Page 29 and 30:
muligvis havde været et synsbedrag
Page 31 and 32:
lændeklæde samt et klæde, de bar
Page 33 and 34:
varetægt. Sumanthra begav sig mege
Page 35 and 36:
over udsigten til at skulle besøge
Page 37 and 38:
5.30. Rama opholdt sig for det mest
Page 39 and 40:
Rama skulle komme endnu tættere p
Page 41 and 42:
Kapitel 6 Råbet om hjælp og den f
Page 43 and 44:
erfaring med at kæmpe mod disse d
Page 45 and 46:
kan ikke tolerere et sådant dårli
Page 47 and 48:
6.28. De tre fortsatte deres rejse.
Page 49 and 50:
lange rækker af hvidt skum på bø
Page 51 and 52:
faktum, at det at dræbe en kvinde
Page 53 and 54:
hiven efter vejret var så uhyggeli
Page 55 and 56:
eneboernes hellige ceremonier. Han
Page 57 and 58:
Kapitel 7 Sita vindes 7.1. I mellem
Page 59 and 60:
kunne bære af kusa-græs, hellige
Page 61 and 62:
7.24. De vågnede alle ret tidligt
Page 63 and 64:
7.38. ”Da drengene ikke længere
Page 65 and 66:
alle børn født af hans egne lænd
Page 67 and 68:
7.59. ”En dag mødtes både Diti
Page 69 and 70:
Med hensyn til åndelig renhed og h
Page 71 and 72:
hoppede såvel brødrene som discip
Page 73 and 74:
7.93. Herefter knælede Janaka for
Page 75 and 76:
7.100. ”Den dag besluttede jeg mi
Page 77 and 78:
hindringer for højtideligholdelsen
Page 79 and 80:
itualer, der skulle gennemføres in
Page 81 and 82:
Sudhavasu, havde en søn, Nandhivar
Page 83 and 84:
lyksalighed kan udelukkende blive s
Page 85 and 86:
7.160. Oppe på tribunen sang hoffe
Page 87 and 88:
Kapitel 8 Endnu en udfordring 8.1.
Page 89 and 90:
undertvang mig hele verden. Da det
Page 91 and 92:
gjort mig fortjent til en vis æref
Page 93 and 94:
Kapitel 9 Forberedelser til kroning
Page 95 and 96:
9.11. Første-minister Sumanthra be
Page 97 and 98:
ceremonien”, udtalte Dasaratha. K
Page 99 and 100:
samme, og da Rama gik hen mod sit p
Page 101 and 102:
10.6. ”Når Rama bliver tronfølg
Page 103 and 104:
og intelligens særdeles henrivende
Page 105 and 106:
10.25. Kongen var i sandhed legemli
Page 107 and 108:
at du aldrig vil bryde et løfte, n
Page 109 and 110:
Tænk over, hvad der vil ske med di
Page 111 and 112:
guld. Jeg drak kruset med mælk, ud
Page 113 and 114:
skal blive opfyldt.” Ikke desto m
Page 115 and 116:
10.60. Da han havde siddet i sin he
Page 117 and 118:
11.6. Da Rama nærmede sig paladset
Page 119 and 120:
meningsløst at overdrive dette min
Page 121 and 122:
sølv-herskabsvognen. Da Sumanthra
Page 123 and 124:
11.32. Rama så, at hans moder tviv
Page 125 and 126:
elskede hun mig, kælede med mig, k
Page 127 and 128:
for at blive her og stege i lidelse
Page 129 and 130:
hvilende på hans skuldre sagde hun
Page 131 and 132:
af sted! Du har ladet dig føde ind
Page 133 and 134:
12.8. Rama forsøgte at beskrive de
Page 135 and 136:
lykkelig og sorgløs på et jordsty
Page 137 and 138:
Kapitel 13 Perioden i eksil påbegy
Page 139 and 140:
13.12. På dette tidspunkt ankom Va
Page 141 and 142:
solens varme. Hun vil hurtigt få v
Page 143 and 144:
sig, da Rama forlod byen. Nogle afv
Page 145 and 146:
således på skift blev fremsagt, s
Page 147 and 148:
14.28. Da Rama hørte den bøn, smi
Page 149 and 150:
14.40. ”Alle mennesker er indfang
Page 151 and 152: 14.50. Ved at høre disse ord blev
Page 153 and 154: herre efterlade dem i min varetægt
Page 155 and 156: Kapitel 15 Blandt eneboerhytter 15.
Page 157 and 158: Rathi Devi’s udsøgte henrivenhed
Page 159 and 160: dig om det bedste sted, du kan opho
Page 161 and 162: 15.33. Men eneboerne nævnte ingen
Page 163 and 164: Kapitel 16 Tungsind over byen Ayodh
Page 165 and 166: 16.14. Der fandt Sumanthra kongen l
Page 167 and 168: tunge var helt tør. Sanserne blev
Page 169 and 170: vender tilbage til hovedstaden.”
Page 171 and 172: 16.49. Kaikeyi svarede: ”Søn! Hv
Page 173 and 174: Ligegyldigt hvor meget du end mått
Page 175 and 176: sagde de: ”Herre! Det er ikke pas
Page 177 and 178: synder, er i sig selv et resultat a
Page 179 and 180: Når vi får en chance for at få s
Page 181 and 182: med ham på bredden af den selv sam
Page 183 and 184: sit hoved bøjet i skam; han var ne
Page 185 and 186: 17.39. Da alt var gjort klar, invit
Page 187 and 188: og Lakshmana, kastede han og hans b
Page 189 and 190: allerede var sket. ”Fysiske legem
Page 191 and 192: oceanet. Jeg er klar over, at al de
Page 193 and 194: forsømt barn. Som en ærbar kvinde
Page 195 and 196: skænker udødelighed), men vi har
Page 197 and 198: drages mellem mig og den hellige Ga
Page 199 and 200: for urolig til at opnå fred i sind
Page 201: 18.16. Vasishta var selvfølgelig e
Page 205 and 206: Asketiske øvelser; askese. - thapa
Page 207 and 208: Brahma; Herren Brahma. Skaberen i D
Page 209 and 210: Den Siva-inspirerede Trisula. Siva
Page 211 and 212: Garuda. Himmelsk fugl; hvidbrystet
Page 213 and 214: Hurra. - jai Ordet jai betyder ogs
Page 215 and 216: Khatvanga. En af Sol-dynastiets kon
Page 217 and 218: Mahodaya. By, der blev opført af B
Page 219 and 220: Narayana. Gud; Narayana er et andet
Page 221 and 222: sløvhed og uvidenhed. 2. Rajo-guna
Page 223 and 224: Skriftkloge. - pundits Slangen med
Page 225 and 226: Surya. Kasyapa’s søn og Manu’s
Page 227 and 228: Velduft. - gandhayoga Verdslige vid
show all

Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?