Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

om veje og måder med hensyn til regeringsførelse. Det var tider, hvor der fandtes vismænd,
der ikke havde tilknytning til selvet, og lærde, der ikke tørstede efter magt. Sådan var de
mænd, der omsorgsfuldt rådgav kongerne. Som en konsekvens af dette var der ingen mangel
på mad, klæder eller husly, og områdets befolkning havde et godt helbred. Alle dage var
festdage; alle døre var dekorerede med grønne guirlander. Herskeren følte, at hans helligste
pligt var at fremme befolkningens velfærd. Undersåtterne følte på deres side, at herskeren var
hjertet i staten. De var fuldstændigt overbevist om, at han var lige så dyrebar som deres egne
hjerter. I den grad værdsatte de ham. De ærede ham og hyldede ham i taknemmelighed.”
1.18. På denne klare, ligefremme måde forklarede Suka for den store forsamling, der sad
rundt om ham, vismændenes rolle i det kongelige hof.
1.19. Har du bemærket følgende? Ligegyldigt hvad de store vismænd foretager sig, ligegyldigt
hvilket selskab de vælger, vil de befinde sig på retskaffenhedens vej, på den guddommelige
vej. Deres handlinger vil fremme hele verdens velfærd! Derfor er det vigtigt, når Ramayanaen
eller andre guddommelige beretninger bliver hørt eller læst, at opmærksomheden bliver
fæstnet på Guds storslåethed og mystik; på den sandhed og enkelthed der er forbundet med
denne storslåethed og ikke mindst at praktisere disse kvaliteter i dagligdagen. Man bør ikke
tillægge irrelevante forhold nogen betydning. Den altafgørende lektie, der skal læres, er at
lære midlerne og metoderne, der er nødvendige for at kunne udføre ens pligt.
1.20. Når Gud kommer til syne i en legemliggørelse med det formål at opretholde ’rigtig
handling’, opfører Han sig som et menneske. Hvad Han ønsker, vil ske! Han er nødt til at
prædike om det ideelle liv for menneskene og give dem oplevelsen af glæde og fred. Hans
gøremål og gerninger (Hans guddommelige lege) forekommer muligvis i nogles øjne at være
almindeligheder og banaliteter. Men enhver af disse gerninger vil være et udtryk for skønhed,
sandhed, godhed, glæde og ophøjnelse. Med deres charme vil gerningerne fortrylle verden, og
de vil rense det hjerte, der kontemplerer på dem. Gerningerne vil få bugt med og besejre al
sindets uro, alle sindets bevægelser. De vil flå illusionens slør i stykker. De vil fylde
bevidstheden med sødme. I avatarers livsforløb kan der ikke forekomme nogen
’almindeligheder’ og ’banaliteter’. Hvad som helst, der måtte blive opfattet som sådant, er i
virkeligheden ’overmenneskeligt’, ’overnaturligt’ og fortjener den højeste ærefrygt.
1.21. Historien om Rama er ikke historien om et individ. Det er historien om universet! Rama
er personificeringen af det grundliggende universelle i alle væsener. Han er i alt, altid, overalt.
Historien omhandler ikke en periode, der er forgangen. Derimod omhandler den nutiden og
den endeløse fremtid. Den omhandler den begyndelsesløse evige tid!
1.22. Ingen myre kan bide, uden det er Rama’s vilje! Intet blad kan falde fra grenen uden
Rama’s tilskyndelse! Æter, luft, ild, vand og jord, de fem elementer som universet er
sammensat af, opfører sig som de gør af frygt for Ham og i overensstemmelse med Hans
ordrer! Rama er det princip, der tiltrækker, og gennem denne tiltrækning gør det (Rama) sig
populær hos de vidt forskellige elementer i naturen. Den tiltrækning, som noget udøver over
for noget andet, er det, som får universet til at eksistere og fungere.
1.23. Det er Rama-princippet, uden hvilket kosmos ville være kaos. Heraf grundsætningen:
Hvis der ikke var nogen Rama, ville der ikke være noget panorama (univers).
11