Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Tænk over, hvad der vil ske med din ære, din position, din værdighed, når du nægter at holde
det ord, du gav dengang og nu.”
10.38. ”For herskere er det muligvis almindelig sædvane at skade og krænke de svage og
derved handle i strid med de løfter, de højtidelig har afgivet. Men noget sådant kan ikke
fremme selvrespekten. De konger, der bryder deres løfter og snyder kvinder, er brutale og
grusomme; de er ikke herskere. Når herskere gradvist bliver brutale og grusomme, vil
undersåtterne naturligt føle sig krænket og vrede, og de vil gøre oprør. Inden længe vil
kongedømmet blive ’dæmondømmet’!”
10.39. ”I alle disse år har du stræbt efter at opnå hæder og berømmelse, og det har du i vid
udstrækning opnået. Nu er ideen om den skændselsgerning, det er at bryde sit ord, opstået i
dit sind, ikke i mit. Genkald dig fortidens kongers karrierer. Pas rigtigt godt på, at du ikke
handler i strid med dine løfter og den ed, du har aflagt. Tænk grundigt over det. Du er ved at
begive dig ud på en vej, der er oprørende dårlig! Pas på! Du er i færd med at handle i modstrid
med den ’rigtige handlings’ bud. Godt. Havde du været lige så intelligent, som du har ry for at
være, ville du først have fået rede på, hvad mine ønsker indebar, før du afgav dit løfte.
Hverken før eller efter undersøgte du noget som helst. Du blev fortryllet af mine ord, og du
gav dit ord på, at mine ønsker skulle blive opfyldt. Og nu bebrejder du mig, at jeg beder dig
holde, hvad du lovede! Tænk over, hvor alvorligt du tager fejl i denne sag! Hvor tåbeligt du
udstiller dig selv! Du beskylder mig for at have opgivet frygten for såvel den urigtige handling
som for min hengivenhed over for det guddommelige. Du beskylder mig for at afstedkomme
denne forkastelige grusomhed. Men hvad med dig? Du bliver hyldet som en person, der holder
sig strengt til sit afgivne løfte om at være retskaffen i tanke, ord og handling. Tillige bliver du
hyldet som en person, der er Guds lige. Hvilken betegnelse vil du gøre krav på, nu du trækker
dit afgivne løfte tilbage? Afsig dom over dig selv. Den form for begavelse, der undersøger og
opdager fejl hos dem, der står foran den, er ikke prisværdig. Hvis du undersøger dine egne fejl
og svagheder og er vagtsom over for, at disse fejl og svagheder ikke forleder dig til at gøre
noget forkert og begå en synd, så er din måde at anvende din intelligens på prisværdig.
Konger og herskere er meget intelligente; de bliver opfattet som værende alvidende. Hvis en
person som dig ikke drager fordel af sin evne til selvundersøgelse, men udelukkende er
optaget af sine selviske interesser, hvilken ret har du så til at beskylde os andre for at være
selviske og snæversynede? Du sagde, du ville opfylde de to ønsker, det er et faktum. Du
aflagde en ed, det er et faktum. Du brød dit løfte; du trak dit ord tilbage, det er et faktum.
Overvej nøje i dit indre, om disse tre påstande er sande eller ej. Du bliver vildledt af din
tilknytning til sønnen; du blev slavebundet af din kærlighed til hustruen. Derfor trækker du dit
løfte tilbage! Jeg er ikke den skyldige; det er dig, der har handlet forkert. For det er naturligt
for en moder at være knyttet til sin søn. Enhver kvinde, der er moder, vil længes efter, at
hendes søn skal opnå den højeste autoritets position, nemlig at blive landets hersker. Det er
naturens tilskyndelse. Det er moderens simple pligt at tilse, at hendes plan ikke bliver
forpurret af andre. Det er blot naturligt, at hun på forhånd træffer forhåndsregler, der kan
modvirke alle tænkelige angreb mod hendes plan. Jeg udfører blot mine naturlige pligter og
forpligtelser. Husk, der er intet unaturligt eller forkert i min handlemåde.”
10.40. ”Når Rama bliver kronet som tronfølger, vil hans moder, Kausalya, blive
dronningemoder. Min søn vil stå med armene overkors og afvente Rama’s ordre; han vil være
parat til at gå ærinder for Rama.. Han vil kaste sig for Rama’s fødder, mens han aflægger
rapport til ham om den opgave, han netop har udført for ham; måske vil min søn blive
irettesat. Nej, jeg kan ikke være vidne til en sådan scene. Jeg vil føle mig så ydmyget, at jeg
ikke kan leve én dag længere. Det er langt bedre at drikke gift nu og dø, end at se på min
søns skamfulde tilstand. Jeg bekendtgør dette som en højtidelig ed, der er afgivet i min søns,
Bharatha’s, navn. Bharatha, som jeg værdsætter lige så højt som mit åndedræt. Jeg vil ikke
stille mig tilfreds med noget mindre, end at Rama sendes i eksil i skoven!”
109